Menu
• Indhold

Godt du kom - Det er bedst når alle er her

 

Godt du kom

Godt du kom - fraværslogo
 

Om

Om initiativet

Denne side henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen (og på ungdomsuddannelserne). Siden indeholder inspiration og konkrete ideer til, hvordan skolen kan arbejde med fravær.
Ministeriet for Børn og Undervisning stod bag kampagnen 'Det er bedst, når alle er her'. Kampagne er slut, men materialet med fokus på fravær er fortsat aktuelt og brugbart.
Baggrunden er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse.
Materialet bygger på konkrete erfaringer fra skoler, og forslagene er rettet mod den daglige praksis. Med inspiration i materialet kan man beslutte og tilrettelægge en indsats, som passer til de lokale forudsætninger og udfordringer, og som understøtter skolens øvrige tiltag.

Skærmdump af video

Se videoen Godt du kom med Rasmus Bjerg

Videoen har vi desværre ikke længere rettigheder til at vise …

En samlet strategi for indsatsen mod fravær (pdf)

Der er mange opgaver og tiltag, som konkurrerer om ledelsens og undervisernes opmærksomhed. En strategi for nedbringelse af fravær på skolen kan understøtte skolens kerneopgaver ved at skabe mere ro til undervisningen, styrke trivslen og sammenholdet i klassen og dermed skabe bedre forudsætninger for et godt læringsmiljø. I materialet kan du finde inspiration til en samlet strategisk indsats mod fravær.

Læs mere om En samlet strategi for indsatsen mod fravær (pdf)

Håndtering af ekstraordinær frihed (pdf)

Er det et problem, når en elev holder forlænget weekend for at komme til familiefødselsdag? Skal skolen give afslag til forældre, der beder om en uges fri til deres barn, så familien kan tage på skiferie i uge 3, når barnet  ellers sjældent har sygedage?
Mange skoler oplever, at forældre i stigende grad ønsker at tage deres børn ud af skolen for at holde ferie udenfor de almindelige skoleferieuger.
Se også artiklen "Ferie vinder over skolen"

Læs mere om Håndtering af ekstraordinær frihed (pdf)

Tydelig kommunikation med elever og forældre (pdf)

Det har stor betydning for indsatsen over for fravær, at skolen er meget tydelig i kommunikationen med elever og forældre. I en tilspidset situation kan ting, der bliver sagt, blive hørt og opfattet anderledes af modtageren. Og skriftlige beskeder kan menes, læses og tolkes forskelligt.
En fælles forståelse blandt de implicerede af problemets karakter og alvor er vigtig for, at man kan handle på det.

Læs mere om Tydelig kommunikation med elever og forældre (pdf)

Mindre fravær gennem et godt undervisningsmiljø

Et undervisningsmiljø, der mindsker fravær handler om …

At fokusere på nogle grundlæggende mekanismer i skolens undervisningsmiljø:

  • Det sociale fællesskab og trivsel
  • Identifikation og perspektiv
  • Motivation i undervisningen
  • Opfølgning og vejledning
  • Fysiske og æstetiske rammer.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har skrevet en artikel om, hvordan undervisningsmiljøet har indflydelse på elevers motivation for at komme i skole.

Læs mere om Mindre fravær gennem et godt undervisningsmiljø