Kultur og skoleudvikling
I folkeskolens formål hedder det bl.a. i §1,
at vi skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre landes kulturer, og at de udvikler sig alsidigt gennem skolens undervisning, så kunst og kultur har en naturlig plads i folkeskolen …
Folkeskolelovens formålsparagraf
Kap 1. § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
gør dem fortrolige med dansk kultur og historie
giver dem forståelse for andre lande og kulturer
bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. …
… Desuden:
Kap 2 § 3 Stk. 6. Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.
Kultur og skoleudvikling
Om
Skoleudvikling
Det er ikke nok ”at formidle relevante informationer” og dermed tro, at der automatisk kommer skoleudvikling ud af det.
Læringscentret skal i samarbejde med ledelsen på den enkelte skole medvirke til at udarbejde en strategi, hvor børn møder, deltage i og skaber kultur.
Det kan fx være ved:
• At få fagudvalgene i gang med at se på, hvordan kulturbegrebet indgår i fælles mål for fagene.
• At iværksætte kulturelle aktiviteter i læringscenteret med læringsvejlederen som initiativtager og garant for tilbud til alle børn på skolen
• At deltage i årsplanlægningsmøder i de enkelte teams for at vejlede om de muligheder, der ligger for at inddrage kultur i fagene og i tværfaglige sammenhænge.
• I samarbejde med skolen ledelse - at tage initiativ til, at Pædagogisk Råd arbejder med skolens kultur og kulturbegrebet i skolen.
Kulturhandleplan
Som kulturkoordinerende aktør på skolen kan læringscenteret stå i spidsen for udarbejdelse af en kultur handleplan baseret på skolens værdigrundlag.
Udgangspunktet for udarbejdelse af ”kulturplanen” kan være disse spørgsmål:
• Hvilke kulturtilbud skal elever på vores skole møde i løbet af deres skoletid?
• Hvordan lærer vi vores elever at tage stilling til kulturen og dens kvaliteter?
• Hvilken vægt vil vi lægge på eleven som kulturskaber i de enkelte fag?
Rum og rammer
Læringscentret kan arbejde med at skabe fysiske rammer, som skaber forundring og inspiration og som sætter fantasi og kreative processer i gang i eleverne.
Hele skolen betragtes i dag som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central af det. Derfor gælder det om at skabe et læringscenter, der kan være skolens hjerte - et godt sted at være og et godt sted at lære.
Det skal ligge centralt i skolen for at sikre, at mange voksne og børn kommer igennem stedet.

