På vej til at blive et læringscenter

Servicebegrebet underordnes pædagogik og læring

Hele skolen betragtes i dag som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central del af dette.
Som læringscenter har man sat sig i centrum for denne udvikling med en lang række konsekvenser til følge. Funktioner og indhold tilpasses læringscentertanken, og det betyder bl.a., at rollen som skolebibliotekar også undergår en forandring.

Servicebegrebet underordnes pædagogik og læring.
Det er nu funktioner, der er vigtige. Derfor skal elever og lærere i så høj grad som muligt gøres selvhjulpne på administrative og rutinemæssige områder mod, at de til gengæld kan forvente at få en pædagogisk sparring om læring
og undervisning.

Skolebibliotekaren har et godt kendskab til fælles mål, evaluering og prøveformer for alle fag og er fortrolig med „læringens univers“ – både i teori og i praksis.

Udvikling kræver afvikling af traditionelle opgaver, som brugerne selv kan klare – hvis de får lov og mulighed for det. 

Læringscentret understøtter folkeskolens formål og medvirker til, at realisere og synliggøre det, man på skolen har vedtaget som vigtige fokus- og indsatsområder.
Det må naturligvis ske i et udstrakt samarbejde med skolens ledelse og lærere. Men det betyder også, at skolebibliotekaren er aktiv, innovativ og iværksættende. Skolebibliotekaren er først med det nye, først med gode ideer til at realisere undervisning og læring på nye spændende måder. Skolebibliotekaren kommer hele tiden med bud på, hvorledes læringscentret kan indgå og hvad læringscentret kan tilbyde af kurser, der understøtter udvikling af færdigheder og kompetencer.

Læringscentret informerer om og præsenterer læringsressourcer i bred betydning. Læringscentret skal have pædagogiske kriterier for sit materialevalg og indgå i dialog med skolens øvrige beslutningstagere på området, så der sikres bredde, dybde, udvikling og koordination i indkøbet.

I læringscentret etableres fysiske og virtuelle læringsrum, der inspirerer og viser nye veje og muligheder. Målgruppen er både elever og lærere.

Formidler- og vejlederrollen skal derfor udvikles og plejes.

I en mere og mere fragmenteret skole er det vigtigt, at skolebiblioteket er bevidst om sit værdigrundlag som en kulturbærende, kulturformidlende og kulturskabende institution i skolen.
Læringscentret skaber rammer om fælles og individuelle oplevelser og giver muligheder for kulturudfoldelse med, af - og for børn.

Skolebiblioteket som læringscenter er et være- og lærested for børn og voksne. Derfor er det vigtigt at tage såvel æstetiske og funktionsmæssige hensyn, når miljøet indrettes. Kreativitet og fleksibilitet er nøgleord, når de nye rammer skal planlægges – og brugerne kan ofte med fordel inddrages.
Det er vigtigt at understrege, at uden et velfungerende pædagogisk servicecenter, der bl.a. rummer alle mulige medieværksteder, hvor brugerne kan søge, bearbejde og formidle forskellige informationer og medieudtryk, er det
næppe muligt at tage skridtet til læringscenter.

Et læringscenter er udtryk for evolution
’Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter’. 

Vi lægger op til vidensdeling på foreningens hjemmeside:
www.skolebib.org.

Kom med jeres bud:
Hvad er et læringscenter i jeres kommune eller på jeres skole?

Forslag sendes venligst til:
Arbejdsgruppens projektkoordinator
Carl Erik Christensen,
email: cec@skolebib.org

eller
Foreningens formand
C.C. Rasmussen,
email: cc@skolebib.org.