Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Det kommunale system
Konsulentfunktionen

De fleste kommuner har (mindst) en kommunal konsulent for læringscentrenes område. Konsulentfunktionen skal fungere som radar i forhold til det kommunale system, brugerne på skolerne, opsamle krav og tendenser og være med til at skabe udviklingen i den ønskede retning.
Konsulenten opsamler elementer fra alle relevante områder, når han rådgiver.
Ved implementeringen af et indsatsområde på skolerne skal han tage hensyn til den politiske dagsorden i kommunen eller Ministeriet for børn og undervisning.
Han inddrager relevante tendenser og interesser, som præger tankegangen og udviklingen i tiden.
Skolens ønsker og kultur skal også medtænkes for, at processen kan lykkes.

Konsulentens ”helikoptersyn” og læringsvejledernes kendskab til skolekulturen kan få skoleudviklingen og den fælles kommunale udvikling til at smelte sammen.

Det kommunale system og konsulentfunktionen

Om

Selvevalueringsark

Danmarks Skolebibliotekarer har udviklet et værktøj til konsulenterne som støtte til at reflektere over og udvikle læringscentret og egen rolle som konsulent i det kommunale system.

Selvevalueringsarkene (varenr. 396) kan købes hos Bibliodan.

Konsulentfunktionen

Der er stor variation i konsulentens funktioner; men ofte varetager konsulenten en række koordinerende, udviklende, praktiske, administrative og pædagogiske opgaver.
Funktionen kan også rumme ansvaret for udviklingen af Skole-IT områdets pædagogiske del.

Konsulenten er også med til at sikre, at der i kommunen er sammenhæng i den udvikling, der foregår på de enkelte skoler i forhold til kommunale målsætninger. Han skal sikre, at de enkelte skolers læringscentre arbejder koordineret, og at skolerne er en del af et kommunalt system.

Læs mere om Konsulentfunktionen

Konsulenten understøtter…

Konsulenten for kommunens læringscentre er én af de skolekonsulenter, der er ansat. Samarbejdet med de øvrige konsulenter og forvaltningsgrene skaber sammenhæng og forståelse for kommunens tiltag.

I de fleste kommuner arbejdes der med en målsætning om at udvikle læringscentre på skolerne. Mange af de elementer, som blev beskrevet i Danmarks Skolebibliotekarers pjece fra 2005, ”Skolebiblioteket som Læringscenter – udvikling til fremtiden”, indgår i udviklingsarbejder over hele landet. Konsulenterne understøtter dette udviklingsarbejde lokalt og kommunalt med et tæt netværkssamarbejde både regionalt og på landsplan.

Konsulenten er ansvarlig for afholdelsen af de kommunale netværksmøder. Møderne er koordinerende, men ofte også kompetenceudviklende og en del af den kommunale indsats. Her drøftes materialevalgsprincipper eller deltagelse i projekter og kampagner, indkøb, og der skabes rum for erfaringsudveksling.

Konsulenten deltager i konferencer, fx Danmarks Skolebibliotekarers konsulentkonference, da en vigtig del af netværket opbygges og plejes ved at mødes med kolleger. Derfor deltager han også i Uddannelsesforum og SkoleIntra-træf og besøger BogForum.

Centrale udviklingsområder for læringscenterkonsulenten

• Læringscentret bliver omdrejningspunkt for mange af de vejledningsfunktioner, man har på skolen. IT-vejledere og skolebibliotekarer arbejder sammen de fleste steder, og læsevejledere og øvrige vejledere er ved at blive en del af læringscenterteamet.
Med et øget fokus på vejledning skal personalets kompetencer på dette område styrkes. Læringscentret vil i de kommende år fortsætte denne udvikling. Jvf. ”Ressourcepersoner i folkeskolen”, EVA 2009.

• IT- og mediekompetencer vil fortsat være et centralt område for læringscentrene.
Skolerne skal udarbejde eller revidere lokale medieplaner med udgangspunkt i faghæfte 48 "IT- og mediekompetencer” samt ”Fælles Mål” for fagene.

• Læringscentret vil få en stadig skarpere profil omkring pædagogik, undervisning, didaktik og læringsressourcer.

 … Læs mere i pjecen.

Skolebiblioteketet som skolens …

Danmarks Skolebibliotekarer udsendte i november 2010
særnummeret "Skolebiblioteket som skolens læringscenter".
Pjecen bygger på den funktionsbeskrivelse, der indgik i Danmarks Lærerforenings materialer i forbindelse med OK08.

Udgivelsen skal ses som
en videreudvikling af
udgivelsen fra 2005, som har haft stor betydning for skolebiblioteksudviklingen i Danmark.


Læringscenterpjecen blev i november 2011 suppleret med sider om kultur.