Selvudvikling
Læringscenterteamet må hele tiden være udviklende
- ikke kun i forhold til skolen, men også i forhold til egne kompetencer.
Selvudviklingen gælder både teamet og den enkelte læringsvejleder.
Selvudvikling

Uddannelse
• Grunduddannelser
• Spotkurser
• Konferencer
Almen orientering
• Videndeling
• Fordybelse
Netværk
• Møder
• Digitale konferencer
• Besøg
Om
Læringsvejlederne er en vigtig del af skolens vejlederkorps. Opgaverne kræver, at der afsættes tid til den fulde opgave - alle funktioner, der er beskrevet i den lokale funktionsbeskrivelse.
Teamet skal besidde en professionel indstilling til det meget omfattende arbejde, der bl.a. indeholder undervisning, vejledning, læring, udvikling, koordinering og innovation.
Da læringscentret udfører mange koordinerende skoleudviklingsopgaver, er teamet oftest projektejere. Skoleledelsen forankrer opgaverne i læringscentret, der koordinerer med de øvrige vejledere.
Kravene til læringsvejlederne er så komplekse, at teamets sammensætning og resursetildeling skal tilgodese ikke blot relevante kompetencer. Alle fag/fagområder dækkes, så teamet kan samarbejde professionelt om opgaverne.
Læringsvejlederne skal være fleksible, udviklingsorienterede og åbne over for de mange indtryk og tendenser, der præger den moderne skole.
Det er en umulig opgave at følge med i alle tiltag på området, men det er nødvendigt for den enkelte medarbejder at kende til de nyeste tendenser og selv undersøge muligheder for pædagogisk anvendelse.
Den selvudviklende lærer udvikler fagdidaktisk design, der fremmer skoleudviklingen og selvudviklingen i teamet og for sig selv. Dette gælder i særlig grad læringsvejlederen. Læringscenterteamet deltager i kommunale nødvendige kurser og konferencer efter aftale med ledelsen, så kompetencerne i teamet stadig udvikles i trit med kravene.
Læringscentret bør inddrages i udviklingsarbejder for at sikre koordinering og give udfordringer for teamet.
Teamet deltager i kommunale og regionale netværk, der fremmer udviklingen i teamet og på skolen. Landsdækkende faglige netværk er vigtige for både team, skole og kommune.
Selvevalueringsark
Danmarks Skolebibliotekarer har udviklet et værktøj til læringsvejlederne som støtte til at reflektere over og udvikle læringscentret og egen rolle som læringsvejleder (skolebibliotekar, vejleder, it-vejleder).
Selvevalueringsark - Selvudvikling
Vejledningen kan frit downloades her.
