Del med…
Skolebiblioteket som skolens læringscenter
”Ved hver selvstændig folkeskole skal der oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter.”
( Folkeskoleloven, § 19, stk. 1)
Men det er også som læringscenter, som udviklingscenter, mediatek, eller slet og ret ”multilæringssted”.
(Fælles Mål 1: Dansk)
Skolebibliotek/læringscenter
Danmarks Skolebibliotekarer udsendte i november 2010
særnummeret "Skolebiblioteket som skolens læringscenter".
Pjecen bygger på den funktionsbeskrivelse, der indgik i Danmarks Lærerforenings materialer i forbindelse med OK08.
Udgivelsen skal ses som
en videreudvikling af
udgivelsen fra 2005, som har haft stor betydning for skolebiblioteksudviklingen i Danmark.
Læringscenterpjecen blev i november 2011 suppleret med sider om kultur.
Om
Kultur
Læringscentrets arbejde med kultur omfatter:
Skoleudvikling
• Kulturhandleplan
• Rum og rammer
Kulturaktiviteter
• Samarbejdspartnere
Fagene
Skolen har brug for et kultur- og læringscenter i 2012
Debatindlæg i "Folkeskolen"
18. 4. 2012.
Læs mere om Skolen har brug for et kultur- og læringscenter i 2012…
Bag de mange betegnelser ligger den kendsgerning, at ”skolebiblioteket som skolens læringscenter…” gennem mange år har været seismograf for skoleudviklingen. Betegnelserne dækker et fokus på mediealsidighed, på vejlederfunktion, på skoleudvikling - og de udtrykker, at de, der navngav, ville noget med navnet. Efterfølgende bruges betegnelserne læringscenter og læringsvejleder.
Skolebiblioteket som læringscenter samler de mange aktiviteter, der vedrører kultur, medier og læring i skolen i dag. Det rummer både en kultur-, en medie- og en læringsdimension. Læringscenterteamet arbejder med forskellige former for kulturarbejde, kulturformidling og læring. Det formidler, vejleder og underviser i relation til forskellige faglige felter.
Omdrejningspunktet for alle disse aktiviteter er en bred forståelse af begrebet læring. I forhold til eleverne er læringscenteret det udvidede klasseværelse. Det afsæt, der tages i klassen, hvor opgaven stilles og nysgerrigheden vækkes, sender eleverne gennem læringscenteret.
Her skal læringsvejlederen som pædagogisk ressourceperson give dem det, de har brug for i form af materialer (digitale – analoge – konkrete) – og i form af vejledning.
Det, de ikke ved, de har brug for…
Men læringsvejlederen skal også give dem det, de ikke ved, de har brug for. Det er læringscenterets opgave at bringe verden ind på skolen og gøre den interessant og relevant for eleverne. Det gøres med udstillinger, konkurrencer, forundringsaktiviteter, eksperimenter, arrangementer, gæster… og opgaven er også at vise eleverne ud i verden, fx til de eksperter og kulturelle institutioner, som kan hjælpe der, hvor skolens hjælp hører op. Læringscenteret har en helt særlig dannelses- og læringsfunktion og forholder sig til elevernes alsidige dannelse som mennesker og borgere.
En ligeså stor – eller endnu større – opgave har læringscenteret overfor lærerne som vejledere og sparringspartnere.De ressourcepersoner, som arbejder her, har særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer, fx som skolebibliotekarer, læsevejledere, IT-vejledere, undervisningsvejledere.
Sparring, sparring…
De har det største materialekendskab og ved, hvad der findes på skolen, eller hvad der kan skaffes.
De hjælper med fremskaffelsen og vejledning i og anvendelsen af de efterspurgte materialer.
Læringscenterets innovation og færdigheder ud i materiale-, medie-, netværks- og metodekendskab kombineret med faglærerens og/eller ledelsens særlige kompetencer giver udvikling af såvel undervisningen, medarbejderne og skolen som helhed.
Overordnet er der tale om en mediefaglig sparring, der både understøtter den pædagogiske praksis og udfordrer den pædagogiske dagsorden i skolen. Nøgleord er mediepædagogik og didaktik.
Der udvikles didaktiske design, som giver rum til nye læringsrum, hvori der indgår analoge og digitale læringsressourcer.
Rollen er at være læringsvejleder over for elever og lærere. Sparring er et dækkende begreb i denne forbindelse.