Katalogisering
Om
Skolebibliotekets registrering af materialer
For at sikre en ensartet registrering af materialerne bør man anvende standardiserede data (DanMARC2-format), som købes hos DBC.
DBC samarbejder med Det Kongelige Bibliotek om at udbygge nationalbibliografien, som bl.a. indeholder en fortegnelse over alle udgivelser på dansk.
Hvis der skal registreres materialer, som ikke optages i Nationalbibliografien, er biblioteket nødt til selv at oprette en post, således at materialet kan registreres og gøres søgbart. Det er vigtigt at overholde de standardiserede regler, og derfor anbefales det, at der er specialuddannet personale til at varetage denne opgave.
DanMARC2
Katalogdatarådet, der er nedsat af Statens Bibliotekstjeneste, er ansvarlig for vedligeholdelse af danMARC, mens den daglige drift varetages af DBC.
DanMARC2 er en standard for bibliografiske dataposter i maskinlæsbar form til brug for danske biblioteker og andre katalogiserende institutioner.
En post i danMARC2-formatet er opdelt i følgende hovedfelter:
| 001-019 | ID-numre til lænkning m.v. og indholdskoder |
| 020-099 | Internationale ID-numre, koder og klassifikationsnotationer |
| 100-110 | Opstillingselementer |
| 200-599 | Bibliografiske beskrivelsesafsnit |
| 600-699 | Emnedata |
| 700-859 | Navne- og titeldata m.v. ud over beskrivelsen |
| 860-879 | Periodicarelationsdata |
| 900-979 | Henvisningsdata til øvrige felter |
| 980-985 | Beholdningsdata |
Indholdet i de enkelte felter kan ses på:
http://www.kat-format.dk/danMARC2/felter03.htm
