Menu
• Indhold

Gyldendals Læremiddelpris 2010

Nyhed

Jens Aage Poulsen modtog Gyldendals …

Torsdag d. 17. juni modtog lektor, cand.pæd. Jens Aage Poulsen Gyldendals Læremiddelpris 2010 på 50.000 kr. for sin årelange indsats for faget historie. Direktør Mathias Bruun motiverede og sagde bl.a., at ”… Jens Aage Poulsen får prisen for sit arbejde med historiefagets udvikling dér, hvor det virkelig batter, nemlig gennem læremidlerne.”


Jens Aage Poulsen (f. 1953) er cand. pæd. i historie, Han dimitterede som lærer fra Aarhus Seminarium i 1976 og blev cand. pæd. I historie 1987. Han er ansat på University College Lillebælt, læreruddannelsen i Jelling, som adjunkt fra 1992 og fra 1994 som lektor i historie. Han har deltaget i internationale projekter om bl.a. national vs. europæisk identitet og i Undervisningsministeriets læseplansarbejder(samfundsfag 1993-95, Klare Mål (historie) 2001, Fælles Mål (historie) 2003, gennemskrivning af CKF for linjefaget historie 2003 og vejledning i projektopgaven 2004. Han har siddet i udvalg til forbedring af historie 2006 og i Skrivegruppe Fællesmål II.
Siden 1985 har han udgivet en række bøger - hovedsageligt undervisningsmaterialer til historie og samfundsfag, men også historiedidaktiske bøger og artikler samt børne- og ungdomsromaner.
Jens Aage Poulsen er også knyttet til Læremiddel.dk via projektet "Læremidler om læremidler", der har som mål at udvikle læremidler til læreruddannelsen, der sætter fokus på analyse, vurdering og anvendelse af læremidler og læseplaner i folkeskolen.

Til Vejle Amts Folkeblad (24.06.10) begrunder prismodtageren sit mangeårige engagement i udvikling af læremidler sådan her: ”Viden om historie er en forudsætning for både at kunne forstå sig selv og det samfund, man hører til – og er et fundament for at kunne forholde sig kvalificeret til fremtiden. Faget skal bidrage til elevernes personlige udvikling og demokratiske/politiske dannelse, så det skal formidles, så eleverne føler, det har brugsværdi.”

Seneste udgivelser
Det historiske overblik, Gyldendal, 2010
Historiesystemet Hit med historien! 3. - 9. klasse – Gyldendal, 2010
Forsvunden barndom – En bog om børnearbejde. Gyldendal, 2004
Dødsstraf – (Læs kritisk om). Gyldendal, 2003
Farligt udslip - Miljøkatastrofer – (Katastrofer – hvad skete der?) Gyldendal, 2003