Krav til læringsresurser - Fysik/kemi

Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
• kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber
• kende til vigtige stofkredsløb i naturen.

Læringsressourcerne skal kunne hjælpe eleverne med til at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at …
Benytte sig af et fagsprog med specifikke begreber. Nogle af begreberne kan være nye og ukendte som fx indikator. Andre er kendte, men nu i en anden betydning – fx en leder.
Beskrive og forklare virkeligheden – eksempler og fænomener fra hverdagen
Arbejde med modeller, deres nytte og deres begrænsninger
• Pc med tilhørende programmer – og adgang til internettet
• Plancher og pc med det Periodiske System
• Kortspil med kemiske navne og handelsnavne
• IWB – både for lærer og elever
• Plancher med forskellige stofkredsløb og øvelser i samme
• Forskellige metaller og luftarter
• Udstyr til datalogning
• Film og video
• LEGO og robotter
• Byggesæt til bygning af atom og kemiske forbindelser
• Jordtestsæt
• Brændselscelle med tilhørende udstyr.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning
• give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
• give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling
• kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse.

Læringsressourcerne skal kunne hjælpe eleverne med til at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at …

Se hvordan videnskabelig erkendelse bliver til ved at beskæftige sig med historiske aspekter fra videnskabsfagene fysik, kemi, astronomi, meteorologi og biokemi. Fagene har siden deres begyndelse gennemgået en udvikling fra tidligere former til den nutidige form.

Beskrive stoffets partikelnatur, dels som beskrivelse af universets dannelse og udvikling, atomare beskrivelse af grundstoffer, solsystemets opbygning og sammenhængen mellem teknologisk udvikling og udvikling af faglig viden.
Eleverne skal gøre bekendt med vekselvirkningen mellem observation, eksperiment og teori og forstå at en videnskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden.

• Film og video
• Faglitteratur om emnet
• Historisk faglitteratur og biografier
• Besøg et planetarium, Teknologisk Museum
• Besøge et kraftværk, forskningsinstitut (DTU, universitet …)
• Miniplanetarium, fx StarLAB
• IWB – både for lærer og elever
• Kikkert og solformørkelsesglas
• Model af sol, måne og jord
• Stjernekort
• Solceller
• Fra Graham Bell til mobiltelefonen
• Edison: Fra glødepære til diodelys

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
• beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
• beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet
• beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Læringsressourcerne skal kunne hjælpe eleverne med til at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at …

Udvikle dem til kompetente og ansvarlige borgere. Fysik/kemi har sammen med biologi og geografi særlig fokus på det naturvidenskabelige aspekt.  – altså på, hvordan fysik og kemisk indsigt/viden bruges i ens egen hverdag og nære område samt i samfundet i det hele taget. Samtidig skal der lægges vægt på samspillet mellem videnskabsfagene og teknologoudviklingen, hvor såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser, energi og sundhedsproblemer af teknologien belyses.

• Fossile brændstoffer
• Vedvarende energikilder (sol, vind og varme)
• Brændselsceller – forskellige typer
• Fremtiden energisamfund – brintsamfundet (H2PIA)
• Energiproduktion og transport af energi
• Ioniserende stråling
• Datalogning
• LEGOs eLAB
• Transport af mennesker og gods
• Kemisk produktion – energicentre
• Datamedier (pc, chips, laser, cd …)
• Raketter og satellitter
• Fra kompas til GPS
• Dampmaskine til atomkraftværk
• Teodolit, Pyrheliometer, pyranometer
• Solcelle
• Emnekuffert Varme
• Emnekuffert Miljøvenligt strøm og varme
• Emnekuffert Vind og vejr.

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
• planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr
• anvende et hensigtsmæssigt fagsprog
• læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
• formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger
• anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling
• Skelne mellem baggrund for og hensigt med de forskellige digitale informationer.

Læringsressourcerne skal kunne hjælpe eleverne med til at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at …

Arbejde praktisk og undersøgende i naturfagsundervisningen. De praktiske øvelser er et middel til, at eleverne opnår en større og bredere forståelse af fysik-/kemifagets begreber. De arbejder med håndtering af enkle hypoteser, planlægning, gennemførelse og vurdering af undersøgelser. De vælger udstyr, valg af metoder og forskellige former for formidling/fremlæggelse af resultaterne
Fagets arbejdsmåder og tankegange inddrager både de praktiske og teoretiske dimensioner.

• Laboratorieudstyr i almindelighed
• Datalogning
• Pc med projektor og IWB
• Udstilling og formidling på skrift, billede og lyd
• Bøger til faglig læsning.

Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft
• anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed geografi
• kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden, herunder årstider, tidevand og sol- og måneformørkelser
• beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser der har betydning for liv eller hverdag
• beskrive enkle principper i det periodiske system
• kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler
• kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne
• beskrive og forklare energioverførsel, herunder elektrisk energioverførsel
• gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer (fælles med biologi )
• beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med biologi og geografi).

Magneter, der kendes fra hverdagen
• stangmagneter, hesteskomagneter
• køleskabsmagneter
• supermagneter (neodyn)
• magnetnål og kompas

Vind, vejr og Klima
• Vejrstation 
• Termometer, barometer …mm.
• Hjemme vejrstation
• Datalog  med sensorer til vind- og vejrmålinger

Astronomi og himmelrummet
• Sol-jord-månemodel
• Globus
• Astronomiplancher
• Månens faser
• Stjernekort
• Kikkerter
• Kikkert byggesæt
• Raketter (vandraket, brintraket)

Statisk elektricitet
• div. stænger og klude
• hyldemarvskugle m.m.
• elektroskop
• van de Graaf generator
• glimlamper

Kemi og stof
• Indikatorpapir
• Lakmus og Ph
• Periodiske system

Emnekuffert ”Vind og vejr” (Frederiksen)

Molekylebyggesæt (fx Molymod)

DVD fra CFU-udlån og plancher
• Kulstoffets kredsløb 1 og 2
• Kunsten at kopiere fotosyntesen
• Kvælstof i naturen
• Alger – fremtidens redning
• Fotosyntese
• Vand og kuls kredsløb

Bøger, hæfter, blade…
• Mød metallerne
Henning Henriksen
• Bogen om grundstofferne
Henrik Henriksen
Lokale besøgssteder
• Midtjyske astronomiforening
• Karup Meteorologiske Station.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og det periodiske system
• kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning
• kende nogle af fortidens forestillinger om universets opbygning
• kende eksempler på at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden, herunder kommunikationsteknologi og enzymteknologi.

Model af atomet
• Bright - Interaktiv atommodel
• Atombyggesæt
• Kort og plancher
Solsystemet og månens faser
• Sol-jord-månemodel
• Måneglobus

Emner og begreber
• Big Bang
• solplet
• tidevand
• astronomisk enhed
• astrofysik
• lysår
• tid
• astrologi m.m.

fx Molymod

DVD’er fra CFU-udlån
• Einsteins Århundrede
• Tjernobyl
• Niels Bohr: Da videnskaben mistede sin uskyld
• Grundstoffernes mystik
• Universets byggesten
• m.m.
• Universets gåder 1-8
• Livets stjernestøv
• Viden om - det nye BigBang
• Store Nørd: Universet

Bøger, hæfter, blade, der fortæller om den tidsligere tiders forestilling om universets opståen og udbygning - fx:
• Fra Heron til Daimler af Egon Schmidt
• Ptolemaios
• Nicolaus Kopernikus
• Tycho Brahe
• Ole Rømer
• m.fl.
Hjemmesider ved himmelrummet
http://www.astronomisk.dk/
http://www.tycho.dk

http://www.rummet.dk/
http://www.rumfart.dk/

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken
• give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet
• kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder
• beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi
• beskrive hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ
• kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring.

Fremstilling og udnyttelse af energi
• batterier og akkumulatorer
• vedvarende energikilder
vind og sol
• peltonturbine til el.prod
• byg selv en vindmølle
• brændselsceller
• brintbiler

Til solenergi, fx:
Forskellige typer solceller
• enkelt celle
• solcellepanel
• solcellemotor
• pyranometer
• pyrheliometer
• solovn
• solfanger
• akkumulator til lagring af el.

Til varmeenergi
• dampmaskine
• termoelement
• dampmølle

Energi fra atomkraft
• risøkilder
• geigertæller med indbygget GM-rør

Elektronisk styring
• diskrete elektroniske komponenter
• sensorer: temp, lys og varme
• loddeudstyr
• måleapparater
• søm og sømbrædder
• muligheder for at lave et elektronisk kredsløb på print
Lidt forskelligt
• glødepærer/sparepærer
• el.energimåler
• energi i lys

Kemi i hverdagen
• Udstyr til visning og arbejde med
metaller, syrer, baser, neutralisering og salte, fotosyntese, gæring
• Elektrolyse og analyse

Dataopsamling
• Datalogger  (LEGO eller PasPort)
• sensorer (temp, lys, strøm, spænding geiger …)
• analyseprogram til pc

Hæfte med øvelser og teori til brændselsceller:
Energy through Hydrogen
Science through Hydrogen
Chemistry through Hydrogen
Prysics through Hydrogen

Kuffert om Vindenergi
(Frederiksen)

Elektroniske el.byggesæt
fra BrainPower
www.Brain-power.dk

”Kend metallerne”

DVD fra CFU’s udlånssamling
• Store Nørd: Solenergi
• Kunsten af kopiere fotosyntesen
• Den uendelige kraft

Hjemmeside om energi og affald
http://www.affald.dk

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• formulere spørgsmål og indsamle relevante data
• planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser
• benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
• læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
• anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi).

Bøger, hæfter, blad, fysiske tabeller
• Elevens fysikbog
• Fagbøger
• Illustreret videnskab
• Databøger til Fysik/kemi
• Opslagsværker generelt – både i bogform og på pc
• M.m.
Lokale
• Arbejdsplads til alle
• Rigeligt med udstyr
Forsøgsudstyr, kemikalier, værktøj, adgang til gas/el/vand, pc.m.m.
• Sikkerhedsudstyret er i orden

Måleudstyr
• Måleapparater generelt
• Indikatorer, analysevæsker. m.m.
• Dataloggerudstyr
• Fotokamera til dokumentation

Formidling
• PC med tilkoblet projektor
• PC med de nødvendige formidlingsprogrammer
• IWB
• (Sidde)plads til tilhørerne.

Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
• beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter geografi
• gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid
• beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt
• forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer biologi
• forklare principper i og anvende det periodiske system
• kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser
• forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel 
• beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse).

Vore sanser – se og høre
• udstyr til måling af lydens hastighed
• højttaler og lydgenerator
• moduleret laser
• stemmegafler, fjedre
• elektromagnetisk vibrator med bladfjedre og gummisnor
• dB-måler
• lysets brydning i linser
• forskellige spektralrør
• spektroskop
• streggitre
• apparat til måling af lysenergi
• skiver til farveblanding
• Camera obscura

Vejr og klima
• Vejrstation
• Diskrete måleudstyr til vej og klima

Radioaktivitet
• Risøkilder
• Isotopgenerator
• Geigerrør og Geigertæller
• Absorbsionssæt til ioniserende stråling på bænk
• Magnet til -afbøjning
• Bestrålet frø
• Proton/neutron magnetsæt

Kost, energi og ernæring
• Kosttabeller
• Analysesæt til sukker, fedt og proteiner
• Blodtryk- og pulsmåler
• Udstyr til bakteriedyrkning

Stofkredsløb
• Testsæt til vandanalyse:
Ilt, nitrat, (nitrit), forfor, kalium
• Teststave til nitrat
• Jordanalysesæt til NPK

Lidt forskelligt
• Periodiske system (som kort eller på pc)

DVD fra CFU-udlån
• Lysets indhold
• Lad der blive lys
• Fremtidens atomkraft
• Løsningen? (affald)
• Vandets kredsløb
• Kulstoffets kredsløb
• Alt om vejret
• Kvælstof i naturen

Cd fra forlag
Den kemiske arv

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
• gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
• kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
• gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi)
• beskrive hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet
• beskrive hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart og enzymer
• kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige
• kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder.

Model af atomet
• Bright - Interaktiv atommodel
• Atombyggesæt (fx Molymod)
• Orbitalbyggesæt
• Kort og plancher

Emner og begreber
Big Bang, solplet, astronomisk enhed, astrofysik, lysår, tid, astrologi, atommodel, livets opståen, m.m.

DVD’er fra CFU-udlån
• Einsteins Århundrede
• Niels Bohr: Da videnskaben mistede sin uskyld
• Grundstoffernes mystik
• Universets byggesten
• Universets gåder 1-8
• Viden om  - det nye BigBang
• Store Nørd: Universet

Universet
• Tellurium – model af som,
• måne og jord
• Lille Planetarium (Frederiksen)
Tredimensionel model af solsystemet
• Måneglobus
• Adgang til miniplanetarium (StarLAB)
• Sky-Scout (GPS til astronomi)
• Brintraket, vandraket

Bøger, hæfter, blade, der fortæller om den tidligere tiders forestilling om universets og livets opståen og udvikling - fx:
• Fra Heron til Daimler af Egon Schmidt
• Nicolaus Kopernikus
• Tycho Brahe
• Ole Rømer
• Albert Einstein af Azar Khalatbari
• Det kosmiske urværk ved Bo Brøndsted
• Universets Melodi af Henry Nørgaard m.fl.
• Fra Big Bang til menneske
Bog med CD (Frederiksen)
• Astronomernes værktøj
Mappe med cd (Frederiksen)
• Verdensbillede før og nu
Mappe og cd (Frederiksen)
• Universets opståen og udvikling
Mappe med CD (Frederiksen)

Videnskabet
Mappe med hæfter og tilhørende multimedieCD fra Forlaget Malling Beck
• Rejsen til tidernes morgen
• Skabt af stjernestøv

Hjemmesider ved himmelrummet
http://www.astronomisk.dk/
http://www.tycho.dk

http://www.rummet.dk/
http://www.rumfart.dk/

http://da.wikipedia.org/wiki/Charles_Darwin

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning
• give eksempler og forklaringer på hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi)
• gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller
• beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
• vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi)
• kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring
• kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog og digital transmission
• kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med biologi 9. klasse).

Energiforsyning
• Dynamo
• Motor som dynamo
• Solceller og solcellepanel
• Pyranometer
• Pyrheliometer
• Solfanger
• Brændselscelle, komplet
• Brintbil
• Elektrolysekar
• Biogas-anlæg (mini)

Nyttevirkning
• Transformatorsæt – forskellige typer
• Hvirvelstrømspendul el. hvirvelstrømsring
• Klatregniststænger
• Massive U-kerne til transformator
• Én-faset motoropstilling
• Tre-faset motoropstilling
• Varmeisolering -model af hus (isolering: Vægge, glas, rør, tag ….)

Teknologi i hverdagen
• Supraledersæt
• Mikrobølgeovn
• Nanoteknologi (sokker,   vinduepolish.)
• Bestrålede frø
Kommunikation
• Svingningskreds/elektriske svingninger
• Oscilloskop
• Moduleret laser
• Forstærker med højttaler
• Katodestrålerør

Radioaktivitet
• Risøkilder
• Isotopgenerator
• Geigerrør med tæller
• Bænk med absorbtionsplader og afbøjning af -stråling
• Kontinueret tågekammer
• Bestrålede frø og plastik.

Emnekuffert ”Vindenergi”
(Frederiksen)

Bøger, hæfter, blade…
• Evig Energi – solceller
Ole Trinhammer
• Evig Energi – Brændselsceller
Ole Trinhammer

Nanoteknologi
http://da.wikipedia.org/wiki/Nanoteknologi
http://viden.jp.dk/binaries/an/8425.pdf

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater
• læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster
• vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold
• benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
• vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere
• formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.

- som ved trinmål efter 8. klasse. For god ordens skyld genskrives det her.

Bøger, hæfter, blad, fysiske tabeller
• Elevens fysikbog
• Fagbøger
• Illustreret videnskab
• Databøger til Fysik/kemi
• Opslagsværker generelt – både i bogform og på pc
• M.m.
Lokale
• Arbejdsplads til alle
• Rigeligt med udstyr
Forsøgsudstyr, kemikalier, værktøj, adgang til gas/el/vand, pc.m.m.
• Sikkerhedsudstyret er i orden

Måleudstyr
• Måleapparater generelt
• Indikatorer, analysevæsker. m.m.
• Dataloggerudstyr
• Fotokamera til dokumentation

Formidling
• PC med tilkoblet projektor
• PC med de nødvendige formidlingsprogrammer
• IWB
• (Sidde)plads til tilhørerne.