Krav til læringsresurser - Hjemkundskab

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv.

Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andresmadkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet
for den enkelte og andre.

Stk. 2.
Gennemæstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne havemulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og isamfundet.

Stk. 3.
Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge
op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.

Indretning af hjemkundskabslokalet:
Moderniseret og hygiejniske køkkenforhold, varmluftsovne, mikroovne, digitalt kamera, stavblænder, computere,  smartboard mm.
Der bør være mulighed for at kunne anvende udendørs arealer til drivhus, væksthus og have.
Der bør være let adgang til naturområder, som kan  anvendes til udforskning og eventuelt en køkkenhave.
Der skal være mulighed for klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, arbejde med mikroskoper, forsøg og forsøgsopstilling.

Gode arbejdsforhold til både lærer og elever.
Skolekøkkenet, bord højde, redskaber mm. skal være up to date.

Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning
• vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger
• redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper
• anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer.

De enkelte teknikker/arbejdsformer skal tydeliggøres
Eks. arbejdsrutiner med forskellige hævemidler og den arbejdsmetode som er tilknyttet denne.

Det er vigtigt for fagets forståelse, at brugen af alle sanser medtænkes. Lad eleverne se, røre, lugte, smage på alt hvad der er forsvarligt.

Sundhedsaspektet skal tydeliggøres så valg og konsekvens så eleven bliver guidet til kvalificerede samfundsmæssige gavnlige valg.

Madkultur:
Basis i Dansk historie/danske uskrevne regler omkring fællesskabet / fællesspisning. (Emma Gad)
Alle vil på et eller andet tidspunkt blive bragt i en kulturmæssig situation omkring mad (Guldbryllup mm)
At kunne spise med kniv og gaffel er et must.
Herefter opleves andre kulturers traditioner.
Alle elever deltager i den planlagte undervisning uanset kulturelle festligheder/højtider.
Det skal tydeliggøres, at faget er andet end at spise. Der hører også praktiske gøremål med til forståelsen af faget.

Konkrete læringsressourcer:
Grundbog:
Hjemkundskab af Inga Madsen, Dorthe Petersen
Hvordan, Hvad og Sådan af Lisbet Lentz Olesen
Bogen til hjemkundskab af Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen
Mange undervisningsforløb og supplerende undervisningsmaterialer findes på Emu-hjemkundskab
Konkrete læringsresurser:
Diverse materiale fra COOP og Gasa

Kultur – æstetik – livskvalitet: Madlavning og måltider
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig Kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder
• sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer
• planlægge indkøb og arbejdsproces
• få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv
• eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk
• reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider
• tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre.

Årstidens grøntsager:
Der forventes at eleverne ved afsluttet undervisning har stiftet bekendtskab med de mest almindelige danske grønsager og frugter og bearbejdningen af disse.

Samfund – ressourcer og miljø – etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
• eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber
• vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger
• få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse)
• analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris
• kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer
• analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter
• forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet
• anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering
• tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet.

Forbrug/ miljø/ ressourcer
Eleven skal præsenteres for en aktuel problematik, diskussion/ dilemma i hvert undervisnings modul

Eleverne skal lære at sammensætte og tilberede et måltid.
Kost, ernæring og miljø.
Finde opskrifter.
Lav en indkøbsliste
Overslagsregning på indkøb.

Konkrete læringsresurser:
Emu

Reklameaviser fra de landsdækkende eller lokale forretninger

Fagets virksomhedsformer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende
• arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt
• forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art
• kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger.

Hygiejne/sundhed
Lære eleverne om personlig hygiejne, før arbejdet i køkkenet.

Synliggør nødvendigheden af optimale temperaturer, for forskellige fødevare grupper via småforsøg.

Synliggør bakteriers vækst via små forsøg.

Oplæring i oprydning, rengøring og vask ved at eleverne udfører de basale opgaver selv.

Konkrete læringsressourcer:
Emu

Under decimalgruppen 64.1 findes utallige kogebøger både for voksne og børn, vegetarer og folk med allergi.

Benytte naturskolernes muligheder

Ekskursioner ud af huset.

Samarbejde med f.eks. Årstiderne om skolehaver
Udendørs køkken på skolen

Være opmærksom på landsdækkende kampagner/ tiltag, hvor man kan tilmelde sig

Mobilkasse som skal stå i hjemkundskabslokalet.
Kassen skal indeholde laborative materialer. Dele af indholdet skal kunne tages med udenfor klassens lokale. Her tænkes på petriskåle, agrarpasta, syre/base indikatorer mm.