Elevens alsidige personlige udvikling

Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt – i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen.

Derfor må beskrivelserne kædes sammen med de fælles nationale mål for folkeskolens fag.

Undervisningen i fag og tværgående emner og problemstillinger skal understøttes af aktiviteter og arbejdsformer, som fremmer elevens alsidige personlige udvikling og trivsel.

Hensigten med at beskrive elevernes alsidige personlige udvikling er, at der skal sættes ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. Udgangspunktet for beskrivelsen er folkeskolens formål, de kommunale mål og værdigrundlaget for den enkelte skole.

Det er skolens opgave sammen med forældrene at give samtlige elever mod på og lyst til at udvikle sig og bruge alle deres evner og anlæg. Derfor skal der fortsat arbejdes på at udvikle undervisningsmetoder, der bygger på de enkelte elevers forskellige forudsætninger og interesser.

Elevens nysgerrighed, lyst til at lære og virkelyst er afgørende for tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Derfor skal undervisningen tage udgangspunkt i elevens interesse og forhåndsviden og i den enkelte elevs måde at lære på.

Skolen skal give elever nyttige kundskaber og færdigheder, og skoledagen skal være en ramme om et godt børneliv - her og nu.
Børneliv rummer en række modsætninger. Det skal være trygt, men samtidig udfordrende. Det skal være struktureret og samtidig frit. Der skal på den ene side være faste rammer, og på den anden side forventes det, at børn udfordrer og udforsker deres omverden. Børn skal gradvist lære at tage ansvar, men samtidig vil vi gerne beskytte dem. Børn lærer i et fællesskab i skolen og klassen, og der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og at børn har forskellige behov på forskellige klassetrin.

Eleverne skal udvikle arbejdsmetoder og udtryksformer. Med andre ord: de skal lære at lære. Det er vigtigt, at skolen medtænker, at verden erkendes med alle sanser. Ved at modtage indtryk og bearbejde indtrykkene til udtryk, bliver børn og unge bedre til at vælge til og fra i en verden med utallige muligheder.

De musiske, kreative og praktiske aktiviteter medvirker til, at alle elever får mulighed for at udvikle flest mulige sider af sig selv. Elevernes kreative sider skal udvikles i et tæt samspil med de øvrige færdigheder.

På samme måde er det vigtigt, at skolen giver plads til, at børnene kan udfolde deres spontane trang til at lege og bruge fantasien. Begge dele er en forudsætning for, at de udvikler sig og trives. I skolen skal både den kropslige og den intellektuelle udvikling tilgodeses. Skolen kan på forskellig vis understøtte barnets fysiske udvikling, fx ved at give tid og plads til fysisk udfoldelse både inde og ude.

Selvtillid er afgørende for, at man kan lære. En forudsætning for at elever, der adskiller sig fra flertallet, kan udvikle den nødvendige selvtillid, er, at de oplever, at deres og deres forældres forskellighed respekteres og værdsættes.

Derfor skal der lægges vægt på de positive elementer i elevens arbejde. Det er fremskridtene, der skal være opmærksomhed på – ikke på fejl og mangler. At prøve sig frem, lave fejl og prøve igen er en nødvendig forudsætning for at kunne lære.

Elevens individuelle evner og bestræbelser skal anerkendes og værdsættes, og eleven skal være aktiv i evalueringen af sit eget arbejde.

Undervisningen skal tilrettelægges som en vekselvirkning mellem individuelt og fælles arbejde. Elevernes nysgerrighed skal udfordres, og de skal have mulighed for at fordybe sig, tage stilling og handle.

Endelig må der stilles forskellige forventninger til eleverne. Målet er ikke det samme for alle elever på en gang. De skal have udfordring og tilbagemelding i forhold til, hvor langt de er kommet på vej mod de fælles mål.

Der skal således både arbejdes med fælles og individuelle mål. De fælles mål hører sammen med læseplanerne for de enkelte fag, mens de individuelle mål drejer sig om den enkelte elevs personlige mål og måde at lære på.

Det er både skolens og den enkelte lærers ansvar at skabe det miljø, hvor dialogen – samtale og samarbejde - er en naturlig og integreret del af undervisningen. Når samtalen indgår som et systematisk element i skolens arbejde, bliver både lærere og elever parter i undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering.

Samtalen medvirker til at klargøre elevens udgangspunkt, ressourcer, kompetencer og strategier. Elev og lærer bliver i fællesskab klogere på, hvordan eleven lærer, og det giver fælles forudsætninger for planlægningen af den videre læringsproces.

I skolen mødes børn med forskellig baggrund. Det er i skolen, børn og unge for alvor konfronteres med krav om samspil og samarbejde med mennesker, som de ikke nødvendigvis selv har valgt at være sammen med. Her skal de udvikle sig selv og fællesskabet.

Trivsel handler om, at det skal være rart og befordrende at gå i skole. Skolen skal være et sted, hvor man lærer at respektere hinanden. Skolen skal danne ramme om fællesskaber og være fri for mobning, og der skal være de bedst mulige fysiske, psykiske og æstetiske rammer.

Børns meninger bygger på de værdier, som de bevidst eller ubevidst har tilegnet sig. Gennem opvæksten skærper børn og unge deres opmærksomhed på, hvilke grundlæggende værdier vores samfund bygger på.

Det er skolens opgave at få eleverne til at erfare, at demokrati er andet og mere end at give sin stemme ved valg og afstemninger. Derfor er det skolens opgave at synliggøre de værdier, som danner fundamentet for vort samfund.
Det drejer sig fx om samspillet mellem miljø og naturressourcer, ret og pligt og medbestemmelse og medansvar. Skolen skal praktisere dette samspil. Den enkelte elev skal opleve sig som en del af skolens fællesskab og medansvarlig for den fælles kultur. Eleverne skal inddrages, tages med på råd om undervisningens tilrettelæggelse og aktivt medvirke i undervisningens gennemførelse og evaluering. Når der i skolens hverdag praktiseres demokrati og gives plads til forskellige meninger, sætter det sig tydelige spor i elevens bevidsthed.