Fotobilledbøger
Billedbøger har en meget stor spændvidde, fordi de kan bruges på mange forskellige niveauer. Den selvstændige anvendelse, hvor den enkelte sidder og fordyber sig i billederne - og de lidt ældre også i teksten. Det er fejlagtigt at tro, at billedbøger kun henvender sig til en snæver aldersgruppe. Ligeledes er billedbøger fremragende i forbindelse med en intim oplæsningssituation i mindre grupper eller den store fælles oplevelse, hvor hele klassen/holdet får en fælles oplevelse.
Dette materiale er udarbejdet af pæd. adm. konsulent Bent Rasmussen og redigeret af Karsten Boll (begge Vejle Kommune).
Det er tænkt som inspiration til undervisningen i indskolingsklasserne, men der kan sagtens findes titler, som kan anvendes ud over selve indskolingsområdet.
Billedbøger i undervisningen
DC 30.28671:
Garde, Peter:
Barn i - Guatemala / tekst & foto: Peter Garde. - 1. oplag. - Risskov: Klematis, 1996. - 32 sider: ill. i farver; 28 cm.
Billedbog. Gennem den 8-årige Mario, som er maya-indianer i Guatemala, fortælles om familien, arbejdet i hjemmet, indkøbene, naboerne og en tyrefægtning. Der indledes med en generel orientering om landsbyen samt indianernes traditioner og levevilkår. Teksten er ledsaget af farvefotos.
Emner: * børn * Guatemala * indianere * dagligliv * livsvilkår.
Gjersøe, Vera:
Sommerdage på bondegården / tekst og fotos Vera Gjersøe; på dansk ved KnudErik Pedersen. - Kbh.: Gyldendal, cop. 1990. - 36 sider: alle ill. i farver; 26 cm.
Originaltitel: Ut fra fjøs og binge.
Billedbog om dyr, der lever frit på en bondegård, og som har glæde af hinanden.
Emner: * husdyr.
DC 46.6:
Lerche, Annette:
Snorri bor på Færøerne / tekst: Annette Lerche Trolle, foto: Henrik Bjerregrav - 2001. 31 sider, illustreret i farver. Forlag: Klematis.
Opstilling i folkebiblioteker: 46.6.
Drengen Snorri fortæller om sin hverdag på Færøerne, om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene mm.
Emner: * samfundsforhold * dagligliv * naturen * Færøerne.
DC 30.2883:
Petersen, Palle (f. 1943):
Ima er indianer / tekst og fotos Palle Petersen. - 1. udgave. - Valby: Borgen, 2000. - 28 sider: alle ill. i farver; 28 cm.
Gennem Ima - en pige på 10 år - hører man om de peruvianske bjergindianere i Andesbjergene, om familien, landbruget, markedet, indianernes historie, religion og traditioner, samt om UNICEFS hjælp til bl.a. Imas skolegang. Mange farvefotos. Velegnet til oplæsning fra 5 år.
Emner: * Peru * børn * indianere * dagligliv * livsvilkår.
DC 30.28246:
Petersen, Palle (f. 1943):
Kender du Vietnam?: fra krig til fred og udvikling / tekst og fotos Palle Petersen. -Valby: Borgen, 1998. - 32 sider: ill. i farver; 28 cm.
Gennem den vietnamesiske dreng Ba hører man om dagligdagen i Vietnam, markedet, religionen, uddannelsen samt om familien og dens kulturelle betydning. Landets historie og forhold til omverdenen samt faktuelle oplysninger. Teksten er ledsaget af farvefotos.
Emner: * historie * Vietnam * samfundsforhold.
DC 46.74 Saqqaq:
Petersen, Palle (f. 1943):
Najas sommer: en historie fra Grønland / tekst & foto: Palle Petersen; i samarbejde med Lena Eilstrup. - 1. oplag. - Risskov: Klematis, 1995. - 32 sider: ill. i farver; 28 cm.
Billedbog. Med en beretning om Naja og hendes families dagligdag fortælles om grønlændernes livsvilkår, deres fiskeri, sælfangst, samling af bær, den grønlandske natur samt kontakten til omverdenen.
Emner: * dagligliv * Grønland * samfundsforhold * Saqqaq.
DC 63.94:
Petersen, Palle (f. 1943):
Nuka bliver fanger / tekst og fotos Palle Petersen. - 1. udgave, 2. oplag. - Valby: Borgen, 1999. - 28 sider: alle ill. i farver; 28 cm.
Billedbog. Om den 12-årige Nukas start som fanger, hans jagt efter sæl, ren og hval i kajak, med kutter, i speedbåd, på snescooter og med hundeslæde samt om hans drøm: at skyde en isbjørn.
Velegnet til oplæsning fra 5 år.
Emner: * fangere * sælfangst * hvalfangst * jagt * Grønland.
DC 48.481:
Skafte, Ulrik T.:
Hyrdedrengen Wilson: en historie fra Zimbabwe / Ulrik T. Skafte. - 1. oplag. - Risskov: Klematis, 1996. - 32 sider: ill. i farver; 31 cm.
Fotobilledbog i farver fra Zimbabwe. Vi følger den 12-årige hyrdedreng Wilson og hans hverdag. Wilson passer familiens geder ude i den knastørre bush, men der er også tid til leg og sjov med kammeraterne.
Emner: * hverdagen * drenge * Zimbabwe * Afrika.
DC 37.2:
Stryhn, Mogens G.:
Børn i U-lande: \billedbog for børn\: et indlæg mod racisme / tekst og fotos Mogens G. Stryhn. - 1. oplag. - Års: Mogens G. Stryhn, 1987. - 96 sider: ill. i farver; 25 cm.
I kort tekst og mange farvefotos beskrives børns forhold i bl.a. Afghanistan, Tyrkiet, Sydamerika, Afrika og Ny Guinea. Bl.a. om: sygdom og nød. Arbejde og leg. Skoler. Islam. Buddhisme. Cola og plast. Grisefest. Bryllup.
Emner: * børn * billedværker * u-lande * opvækstvilkår * fotografier.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

