Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Cecil Bødker: ”Hungerbarnet”

Materialet er blev til på baggrund af kurser,
som Bent Rasmussen har gennemført i Hinnerup og på Færøerne i 2003.

Materialet er velvilligt stillet til rådighed af kursisterne.

(Gode) spørgsmål til valg af tekster

Børnelitteratur på mellemtrinnet

 ”Hungerbarnet”
Af Cecil Bødker
Gyldendal, 1990



Temaer:
Alenehed, børn-voksne, fordomme, landboliv, samfundsforhold, at være anderledes…


Ideer til undervisningen:
1. Hvad handler romanen egentlig om?

2. Beskriv Larus. Hvem er han? Hvor gammel er han? - Hvor kommer han fra? Hvad tænker han?

3. Hvad er en tjenestedreng?

4. Larus bliver mobbet. Hvorfor?

5. Forestil dig ud fra romanen, at du er en tjenestedreng. Hvordan vil din dag være? – Hvad spiser du? – Hvor sover du? – Osv…

6. Beskriv din egen hverdag. Hvad laver du? – Hvad spiser du? – Osv…

7. Lav den mad, der omtales i romanen!

8. Beskriv Tinke. Hvem er hun? Hvordan må hun have haft det?

9. Skriv – eller forbered dig på at fortælle - Tinkes beretning om moderens død og om tiden efter.

10. Find parallelhistorier i virkeligheden!

11. Diskuter, om et barn – i virkeligheden – ville kunne klare de stærke og traumatiske oplevelser, som Tinke har haft!

12. Spil nogle af dialogerne i ”Hungerbarnet”, f.eks. det første møde mellem Larus og Tinke (side 27-28)!

13. Tinke og Larus bliver venner. Hvad betyder det for dem? - Hvad betyder det for dig at have venner?

14. Hvem er Hartad? – Hvorfor bor han i kostalden?

15. Hvordan får Hartad og Larus kontakt med hinanden?

16. Holdningen til handicappede i romanen, i virkeligheden - nu?

17. Hvordan reagerer Hartad på Tinkes situation og sindstilstand?

18. Hvad betyder Hartad?

19. Hvordan har Tinke det med Hartad?

20. Forholdet mellem børn og voksne.

21. Beskriv livet på landet ud fra romanen. Hvornår foregår den?

22. Børns situation på landet dengang.

23. Hvad er en horeunge eller et ”uægte” barn? (Loven om ”uægte” børn er først afskaffet for et par år siden!)

24. Hvordan er det for Tinke at finde sine rødder, sin familie?

25. Enegårdsmanden (Tinkes morfar) og de andre… Der er forskel på folk - Klassesamfund! – Hvordan ser vores samfund ud i dag?

26. Prøv at lave et kort over landskabet med landsbyen, markerne, overdrevet…

27. Boligens indretning.

28. Udbygningernes indretning.

29. Gå på jagt efter mærkelige ord, f.eks. ”gnældrede” (3. linie side 16) – Deres betydning? (Det er ikke sikkert, de fremgår af ordbogen!)

30. Diskuter slutningen!

31. ”Ulvepigen Tinke” (DVD)
Baseret på Cecil Bødkers roman ”Hungerbarnet”.
Fotograf: Bo Tengberg.
Producer: Henrik Møller Sørensen
Manuskript og instruktion: Morten Køhlert Sandrew
Metronome, 2003.

32. Se filmen, og vurder, hvad filminstruktøren har fokuseret på! - Hvor er filmen forskellig fra romanen? – Hvad kunne årsagen være?