Menu
Skolebiblioteket© Bjarne Thostrup
 
• Indhold

Ingelise Moos’ anbefalinger af tidssvarende litteratur

”De nyere forfattere er præget af nye udtryksmidler som fantasy, film og computerspil, med en avanceret metaforik”, vurderer Ingelise Moos, og understreger, at man i dag ikke nødvendigvis skal læse og forstå, man skal læse og fortolke. ”Man skal gøre eleverne dygtigere til at fortolke film og andet, at forstå hvad de ser og læser. Vi skal have ambitionen tilbage. Ellers kan vi lige så godt opgive”, siger hun.

Kanon

Listen er ikke udtømmende, men ment som inspiration for lærere, der vil læse sig ind på den nyeste børne- og ungdomslitteratur.

Kim Fupz Åkeson: ”Alting og Ulla Vilstrup”.
Peter Mouritzen: Her er mange muligheder for at finde bøger af en forfatter, der gider at gøre sig den ulejlighed at skrive for børn uden at tale ned til dem.
Bent Haller:  For eksempel: ”Ispigen” eller ”Kevin Kujon”. 
Hanne Kvist: ”Drengen med sølvhjelmen”. Den er skrevet i filmisk sprog, måske mest til mellemtrinnet, men holder også til læsning i de ældste klasser.
Janne Teller: ”Intet”. Den mest provokerende ungdomsbog, der er skrevet i mange år.
Jesper Wung Sung: ”En - to - tre”. Nutidig roman med en essentiel problematik i godt sprog. Men den vil sikkert ikke være aktuel om ti år.
Cecilie Eken: ”Sølvblomst” blev uretfærdigt dømt ude af en dårlig lektørudtalelse.
Hendes nyeste bog, ”Valravnen” er skrevet i en eksperimenterende, kunstnerisk ambitiøs stil, med folkevisetema, og folkevisesprog.
Katrine Marie Guldager  Har skrevet fantastiske bøger for de helt små.
Christina Hesselholt: ”Hovedstolen” og andre korttekster.
Louis Jensen: ”Den strandede mand”.
Sally Altschuler: ”Verdens navle”.
Naja Maria Aidt:  Forskellige noveller.