Børnenes kunstbog
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
A - G
Om
Materiale
Børnenes kunstbog
Efter idé af Amanda Renshaw, Alan Fletcher og Gilda Williams Ruggi
Tekst af Amanda Renshaw og Gilda Williams Ruggi
på dansk ved Margrethe Schack.
Aschehoug
2006
79 sider, illustreret i farver
(Zapp jorden rundt; Nr. 4, 2005)
Faustnr.: 2 623 600 2
ISBN: 87-11-23225-0
DK5: 70.1
Anmelder
Jesper Holtoug.
Pædagogisk samlet vurdering
Det særlige og det spændende ved denne kunstbog er, at den helt målrettet sigter mod at udvide kunstbegrebet og derved få børn til at reflektere over, hvad kunst egentlig er. Desuden er bogen et virkelig fint hjælpemidel til at få billederne til at fortælle flere og bedre historier end de umiddelbare. Udvalget af billeder er overordentlig varieret mht. til perioder, stilarter og udtryksformer. Alle tiders samtalebog for børn og voksne. Til egentlig undervisningsbrug er der idéer og indfaldsvinkler at hente, men her savnes billederne i digital form, så storskærms-visning og efterfølgende diskussion kan ske i fællesskab.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Bogen er ikke et undervisningsmateriale i traditionel forstand, men materialet er i sin helhed baseret på en særdeles "åben" og "fri" tilgang til billederne. Der peges på anskuelsesvinkler, men opfordres konsekvent til selvstændig stillingtagen.
Materialets hensigt eller mål
Det er materialets hensigt, at stille spørgsmål, som får børn til at reflektere over, hvorfor kunstnere skaber deres værker, sådan som de gør samt at diskutere kunstens betydning, rolle og funktion - for herved at stimulere børnenes egen fantasi og skabertrang. Anvendt fantasifuldt og kreativt kan dette mål sagtens nås, men det kræver, at man ikke udelukkende forholder sig teoretisk til bogens indhold.
Medieudtryk
Bogen viser de 30 udvalgte kunstværker i store skarpe gengivelser med ret kortfattede kommentarer og spørgsmål knyttet til. De særlige detaljer og fokuspunkter, som bogen foreslår, at man tager stilling til, er på fineste vis trukket ud af billedere til særlig undersøgelse.En stor, lækker og absolut appetitvækkende samtalebog.
Målgruppe
Angivet målgruppe: ingen.
Faktisk målgruppe: børn mellem 6 og 15 år.
Fagområde(r)
Billedkunst og dansk.
Helt oplagt i tværfaglige forløb.
Fælles Mål
Billedkunst:
1.-2. trin: "Undervisningen tager udgangspunkt i billedsamtalen …Lærerens varierede valg af motivkredse er central."
3.-5. trin: "Forskellige stilarter og udtryksformer.præsenteres og belyses i samtaler"
Dansk:
Billedarbejde på alle trin understreges. I U.vejl. præciseres: (s. 104-5):
" …billeder.fx også malerkunst, tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelse af billedet. Spørgsmål som: "Hvad får du først øje på? Hvilken historie fortæller billedet? …"
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Der findes masser af børnerettede introduktioner til billedkunsten, men ikke mange der er så "brede" og "åbne" i deres tilgang til emnet. Nok styrer bogen sin billedkigger i bestemte retninger, men hele tiden på en måde, så der bliver plads til at gå egne veje. De behandlede kunstværker går i meget høj grad på tværs af stilarter, perioder og fysiske udtryk. Måske kan de to kunst-billedbøger "Hvorfor" og "Måske" fra AROS sammenlignes med denne - i hvert fald hvad angår bredt kunstsyn.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

