Børnearbejde - en verden til forskel
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
A - G
Om
Materiale

”Børnearbejde - en verden til forskel”
LO Skolekontakt
2003.
1 cd 1 cd-rom
Lyd, farve + 1 opgavemagasin + 1 lærervejledning + 2 plakater
Faustnr.: 2 506 303 1
ISBN:
DK5: 33.112
Anmelder
Jan Nygaard Pedersen.
Pædagogisk samlet vurdering
Materialet kan anbefales til folkeskolens elever i overbygningen til projektarbejde om emnet børnearbejde og beslægtede emner.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Der lægges op til en høj grad af gruppearbejde i forbindelse de fleste opgaver med opgavehæftet. Det er dog muligt, at arbejde individuelt med enkelte opgaver i tilknytning til opgaverne og CD-rommen. En del opgaver kræver, at eleverne har et minimum af empatiske evner, som det så er muligt at udvikle undervejs.
Materialets hensigt eller mål
Materialet har tre overordnede formål 1. At eleverne forstår, hvorfor det er en relevant problemstilling. 2. At eleverne forstår, hvad børnearbejde er. 3. At eleverne forholder sig til mulighederne for at stoppe udnyttelsen af børn. Hvis materialet anvendes systematisk efter lærervejledningen vil eleverne opnå forståelse for problemstillingen børnearbejde og samtidig forstår hvad det er og sluttelig få forståelse for hvilke muligheder og problemer, der vil være for at stoppe børnearbejde.
Medieudtryk
Opgaverne i hæftet er langt hen ad vejen selvinstruktive, men der kan være nogle steder være brug for lærerens hjælp. CD-rommen kan for den for den elev, som er vant til at arbejde med spil, være nem at gå til. Andre skal hjælpes i gang af læreren.
Målgruppe
Folkeskolens overbygning fra 7. klasse.
Fagområde(r)
Materialet kan anvendes tværfagligt, men dets omdrejningspunkt er samfundsfag.
Fælles Mål
Materialets problemstilling falder fint ind under samfundsfags trinmål, hvor der ønskes at, der arbejdes med udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund set i historisk lys. Emnet og problemstillingen kan også ses som eksempler på hverdagen i forskellige samfundstyper, der er præget af globaliseringen.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Der findes en del om børnearbejde, men det er mest til mellemtrinnet. Til overbygningen her er der et idekatalog på CD-rommen med forslag til aktiviteter eleverne kan lave både uden for skolen og inden for skolen.
