Crossroads to love
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
A - G
Om
Materiale
Crossroads to love
Paul Davenport
Illustrator: Niels Roland
Easy Readers (Alinea)
2005
80 sider, illustreret
(Teen readers. Level 3)
Faustnr.: 2 611 680 5
ISBN: 87-23-90513-1
DK5: 83.8
(Findes også som lydbog)
Anmelder
Hanne Feld.
Pædagogisk samlet vurdering
Denne bog er et trekantsdrama, som de fleste elever i syvende og opad vil nikke genkendende til i én eller anden grad.
Maria og Kelley er veninder, dog ikke i et helt ligeværdigt forhold. Kelley har glæde af Marias hjælp med lektier, men Maria udnytter dette til at gøre Kelley afhængig af sig. Da de begge forelsker sig i den samme, bliver venindeskabet sat på en alvorlig prøve.
Bogen byder på godt læsestof angående et vedkommende emne.
Opgaverne bag i bogen giver et godt grundlag for et videre arbejde.
Illustrationerne er middelmådige og ikke nødvendige for forståelsen af bogen, men dette må ikke afholde fra et indkøb.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Denne bog er oplagt til fælleslæsning, gruppelæsning, parlæsning eller som almindelig frilæsningsbog.
Materialets hensigt eller mål
Hvis målet er at styrke god indlæring, så sker det, for de allerfleste vil ikke kunne slippe bogen, når de først er startet.
Medieudtryk
Klar opsætning, gode, inspirerende og igangsættende opgaver, men middelmådige illustrationer.
Målgruppe
Engelsk i syvende klasse og opad.
Fagområde(r)
Engelsk. Tværfagligt angående venskab, tillid og selvstændighed.
Fælles Mål
Læsning er essentiel for indlæringen. Dette nævnes i flere punkter i fællesmål/trinmål.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Opgaverne i denne bog er anderledes end, hvad der normalt ses. Her er der forslag til pararbejde, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassearbejde og til hjemmearbejde. Det sidste har ikke været normen, men et godt tiltag.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

