Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Jeg så det land

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

Jeg så det land

”Jeg så det land”
En roadmovie i H.C. Andersens fodspor 
Tilrettelæggelse: Henrik Lundø & Jacob Jørgensen
Producer: Jacob Jørgensen. 
Det Danske Filminstitut
Distr.: DBC medier
2005

1 dvd-video 

Faustnr.: 2 570 171 2

ISBN:

DK5: 47.5 99.4 Andersen, H. C.

Anmelder

Else Marie Tinning.

Pædagogisk samlet vurdering

En film på DVD om HC Andersens dannelsesrejse i 1833-34 fra Danmark over Schweiz til Milano, Rom, Napoli, Vesuv og Capri og hjem igen. Filmen giver et fint og stemningsmættet indtryk af rejsens betydning for HC Andersens personlige udvikling og gennembrud som forfatter. Den henvender sig med et sprogligt højt niveau mest til gymnasieundervisning og interesserede voksne.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Indholdsmæssige enmeord: H.C.Andersen, dannelsesrejse, naturiagttagelser, oplevelser, personlig udvikling, lykkefølelse, modløshed, tungsind, dødsangst, sexuelle drifter, undertrykkelse af lystfølelse, kunstoplevelse, kunstforståelse.

Materialets hensigt eller mål

Målet med filmen beskrives indirekte af omslagets tekst: At give en fortolkning af den betydning, rejsens oplevelser havde på Andersen som forfatter - og som menneske. Som voksen iagttager lever filmen op til dette mål.

Medieudtryk

Filmisk føres vi på rejse i forfatterens fodspor. Gennem kameaet ser vi med HCA's "øjne" bjerge, landskaber byer og mennesker fra nutidens Italien, samtidig med, at Thomas Mørk læser citater fra forfatterens dagbog. Rejsen foretages af den nutidige forfatter Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der undervejs funderer over HCA's oplevelser, mens egentlige tolkninger fremføres af en kvindestemme. HCA's tegninger af sete steder er fint klippet ind og stemningsskift understreges af forskellig musik.

Målgruppe

Angivet målgruppe:På DFI's hjemmeside er filmen kategoriseret til: mest for voksne. Jeg mener filmen er mest velegnet til undervisning om A.C.Andersen i gymnasiet. I grundskolen kan den anvendes for særligt interesserede elever. Med sit tempo, sprog og i hele sin længde vil filmen virke kedelig for de fleste folkeskoleelever.

Fagområde(r)

Dansk, under arbejde med HC Andersens forfatterskab.

Fælles Mål

Under slutmål for faget dansk under området: Sprog litteratur og kommunikation, er H.C.Andersen nævnt, som én af de forfattere eleverne skal have kendskab til.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

"Den unge Andersen"af Rumle Hammerich og DR1's dramadokumentariske film, begge fra 2005 om H.C.Andersens liv er på et sprogligt lavere niveau og derfor mere velegnede til folkeskolen.