Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

H.C. Andersen (Ved Ingelise Moos, Anna Karlskov Skyggebjerg)

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

H.C. Andersen
Ingelise Moos, Anna Karlskov Skyggebjerg

Alinea
1. udgave. 2005
32 sider, illustreret i farver
Serie: Pletskud

Faustnr.: 2 605 055 3

ISBN: 87-23-02157-8

DK5: 99.4 Andersen, H. C., f. 1805

Anmelder

Karsten Boll.

Pædagogisk samlet vurdering

Spændende, veltilrettelagt og overskueligt materiale til arbejdet med komparativ læsning på 5.-6. klasses niveau, hvor der med udgangspunkt i et digt - "Det døende barn" og et eventyr - "Den lille pige med svovlstikkerne" af H. C. Andersen samt et kapitel fra "Hund i himlen" af Hanne Kvist arbejdes med temaet døden. Ved hver tekst er formuleret spørgsmål, som er med til at skærpe indholdslæsningen samt at kombinere tekst- og billedlæsning.
Bagest er der 3 sider komprimeret baggrundsstof til underviseren.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Emneord: H. C. Andersen, døden, komparativ læsning, for 5. klasse, for 6. klasse.
Fælleslæsning og klasseundervisning med fx. gennemgang af et digts rytme samt gruppearbejde.

Materialets hensigt eller mål

Målet er at skabe perspektivering af og gennem tekster og illustrationer. Meget åbne og inspirerende opgaver. Lige til at gå til!

Medieudtryk

Der er gjort meget ud af layout i forbindelse med opsætning af tekst og billeder og samspillet mellem dem. Det er et tiltalende materiale, som har en fin blanding af flotte illustrationer, opgaver og tekst.

Målgruppe

Målgruppen er angivet til 5.-6. klassetrin, hvilket passer meget fint.

Fagområde(r)

Dansk, billedkunst og kristendom.

Fælles Mål

Under "Det skrevne sprog - læse".læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. Under "Sprog, litteratur og kommunikation".kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i,

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Efter H. C. Andersen-året er der kommet mange nye materialer om forfatteren. Dette materiale udmærker sig ved komparativ læsning med B. S. Ingemann, et ældre læserbrev og uddrag af Hanne Kvist's "Hund i himlen". Bagest er der lærervejledning med tekstfortolkning, perspektivering og forslag til videre læsning.
Materialet falder fint i tråd med Kanonlæsningen.