Hiphop dér
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
H - M
Om
Materiale

Hiphop dér
Peter Bejder & Kim Boye Holt
Mañana
2005
80 sider, illustreret i farver
Faustnr.: 2 571 091 6
ISBN: 87-90483-77-4
DK5: 30.1664
Anmelder
Kim Brinkman.
Pædagogisk samlet vurdering
Hip Hop dér af Peter Bejder og Kim Boye Holt er en usædvanlig bog om et, for mange, usædvanligt emne og, ikke mindst, med en usædvanlig titel. Det underlige ord dér er et ord fra Hiphop kulturen som bruges" i slutningen af en sætning for at lægge tryk på et udsagn eller for at understrege en betydning." Bogen giver et fint indblik i en subkultur som for mange af os, også eleverne, er totalt ukendt. I de senere år har Hiphop nok mest været skældt ud for sit kvindesyn, som af mange opfattes som mandschauvenistisk og kvindeundertrykkende. Bogen prøver at give et bredere og mere nuanceret syn, på en kultur som måske er ret anderledes, end vi umiddelbart opfatter den.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Emnearbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde, problemorienteret undervisning, projektarbejde, tværfagligt arbejde.
Materialets hensigt eller mål
I følge forlaget er, citat: "Hiphop dér er velegnet til undervisning i især dansk og i et vist omfang også i samfundsfag og historie. Desuden vil bogen være oplagt at bruge til projektopgaver om hiphopkulturen, ligesom den naturligvis kan lystlæses."
Jeg synes at bogen opfylder disse forudsætninger til fulde,
Medieudtryk
Bogen er fyldt med farvestrålende billeder om Hiphop kulturen, billeder der i sig selv fortæller en historie.
Målgruppe
Der er ikke angivet nogen målgruppe, men bogen er beregnet til de store elever i folkeskolen, og jeg tror faktisk også at en del lærere kunne have glæde af at læse bogen.
Fagområde(r)
Dansk, samfundsfag og historie. Materialet er yderst velegnet til ex. tværfagligt arbejde i dansk og samfundsfag.
Fælles Mål
På hjemmesiden ligger der lærervejledninger og opgaver til eleverne samt slutmål for fagene dansk, samfundsfag og historie, som materialet fuldt ud lever op til.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Jeg er ikke stødt på noget materiale omkring hip-hop kulturen, der på en så illustrativ og spændende måde indfører mig i en kultur, som jeg intet kendte til i forvejen. Så næste gang, jeg møder gutterne med baggypants og cappen omvendt tror jeg, at jeg vil udbryde: Yo man har du fået disset nogen fra posset for nylig?" Hvis du vil vide hvad det betyder, så køb bogen til skolebiblioteket.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

