Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Hvad i rummet?

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

”Hvad i rummet?”
Multi medieprogram om solsystemet
Faglige konsulenter: Peder Danielsen, Henrik Rosenørn
Produceret og udviklet af Kristian Nielsen. 
Next Step
samt eksp. DBC medier
2005.
1 cd-rom
Lyd, farve + 1 vejledning

Faustnr.: 2 584 674 5

ISBN: 87-990915-1-8

DK5: 52.4 og 52.7

Anmelder

Signe Ingeborg Brandt.

Systemkrav

Der er ret specifikke systemkrav til Cd-rommen:
600 MB plads på harddisken og 256 MB RAM.
Herudover skal computeren have installeret Codex for Windows og Quick Time. Dette er dog indeholdt på Cd-rommen. Indeo Video er ikke indeholdt på Cd-rommen, og skal købes separat.

Bemærkning

Den anmeldte version er ikke undervisningsversionen, der forventes udgivet foråret 2006.

Pædagogisk samlet vurdering

Cd-rommen "Hvad i rummet" er ligetil og ikke alt for ”videnskabelig”. Sproget er let forståeligt, og egner sig fint til folkeskolen. Selve layoutet er ikke særligt lækkert, og de tekniske dele kan give komplikationer. Alt i alt virker Cd-rommen ikke helt gennemarbejdet. De flotte animationer vil uden tvivl både vække og fastholde elevens interesse, imens ”Test din viden” virker noget tungt og forvirrende. Hvad i rummet? bør kun fungere som supplement til anden undervisning.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Projektopgave, rummet, universet, natur/teknik, interaktivt multimedie, video, billeder.

Materialets hensigt eller mål

Hensigten med programmet er at lave en fremstilling i et sprog, der er tilgængelig for alle. Programmet skal fungere som en god indgangsvinkel til, hvor forskningen står i dag, med udforskningen af solsystemet. Det erklærede mål er opfyldt. Programmet vil egne sig til supplerende brug i folkeskolen.

Medieudtryk

Hvad i rummet? Udnytter i høj grad mediet. Især mht. videoklippene og animationerne. Desværre kan Cd-rommen give tekniske vanskeligheder.

Målgruppe

Det er angivet at Hvad i rummet? henvender sig til folkeskolens ældste klasser. Dette passer godt. Yngre elever kan dog have glæde af Cd-rommen, især hvis en lærer formidler dele af den.

Fagområde(r)

Fysik, Natur/teknik, emner om verdensrummet og planeter.

Fælles Mål

I faget fysik/kemi står det i slutmålene nævnt at eleverne skal kunne kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling. I faget natur/teknik står det i slutmålene nævnt at eleverne skal kunne sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet. Begge slutmål forudsætter en viden omkring universet og solsystemets opbygning. Derfor kan brugen af Hvad i rummet? sagtens sammenholdes med fagenes slut og trinmål.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

På www.tycho.dk er der et flot astronomisk leksikon, Her kan man samtidig følge med i aktuelle fænomener i rummet. På www.rummet.dk kan der læses en masse om solsystemet. Begge sider er gode (og gratis) alternativer til Hvad i rummet? Er man specialt interesseret i de flotte 3d animationer, er man dog bedst stillet med Cd-rommen.