Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Ind i tiden 2

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

Ind i tiden 2

”Ind i tiden 2”
Samfundsfag
Grundbog, internetservice, kommunikation
Af: Henning Hjorth Jensen, Poul Naundrup Pedersen
Tegninger: Niels Poulsen.
Forlag Malling Beck, 1999.
(2 bind)
Illustreret i farver. 

Faustnr.: 2 258 453 7

ISBN: 87-21-01240-7

DK5: 30.26 30.11

Anmelder

Kim Brinkman.

Pædagogisk samlet vurdering

Ind i tiden 2 er et koncept, der forsøger at kombinere det bedste fra bogen og netbaseret undervisning. Man har bogen til fordybelse og nettet til informationssøgning. Bogen er bygget op med en række afsnit om de store spørgsmål i tilværelsen: Bæredygtig udvikling, medierne, livsforløb. Hvert afsnit indeholder spørgsmål som ofte skal besvares ved at søge oplysninger på nettet. Til hvert afsnit er der på bogens webbaserede del http://www.borgendirekte.dk/inditiden/ lavet et sæt opgaver, nogle søgeværktøjer, links til medier på nettet, længere tekster om emnet og links til supplerende materiale.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Læringsformer/stile: Individuelt arbejde, gruppearbejde, projektarbejde, tværfagligt arbejde.
Indholdsmæssige emneord: Miljø, vedvarende energi, energikrise, pressen, monopoler, censur, cyperspace, folkeskolen, gymnasiet, erhvervsuddannelserne, mønsterbrydere.

Materialets hensigt eller mål

At skrive en anderledes grundbog til samfundsfag, hvor brug af websider bliver en integreret. - Problemet er, at netsiderne ikke fungerer godt nok. Jeg har over flere omgange afprøvet siderne, og selv om man gør præcis som forlaget beder om, er siderne simpelthen ikke stabile nok. Dette er måske ikke det helt store problem, hvis eleverne arbejder hjemme, men det er et problem, hvis de har en højst, to lektioner i samfundsfag på skolen; det kan være svært nok at få tid i computerrummet.

Medieudtryk

Bogen er logisk opbygget, og illustreret med en del billeder, mange af dem i sort hvid hvad, der gør at eleverne nok vil opfatte den som lidt ”kedelig.” Det sproglige udtryk ligger på et relativt højt niveau, hvad der nok ikke kan undgås, når man skal formidle komplekse problemstillinger. Netsiderne er pæne og overskuelige og nemme at navigere rundt på - når de ellers kører stabilt!

Målgruppe

Angivet målgruppe: 9 og 10 klasse.
Faktisk målgruppe: 9 og 10 klasse, men materialet kunne også bruges på ungdomsuddannelserne og som indføringsmateriale på gymnasiet.

Fagområde(r)

Samfundsfag men kan også bruges i dansk og historie, da der både er etiske og moralske spørgsmål at tage stilling til samt en del historisk materiale.

Fælles Mål

Materialet lever op til alle fire hovedområder i samfundsfag: Menneske og samfund - Menneske og stat - Menneske og kultur - Menneske og natur.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Det nyskabende ved bogen er symbiosen mellem det trykte medie og it. Problemet er bare at begge dele skal "virke," for at samspillet fungerer. Bogen er god til fordybelse og som opslagsværk. Det svage led er den IT baserede del, som ikke fungerer optimalt - ærgeligt for ideen er så oplagt!