Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Kanon i folkeskolen - Dansk Folkeviser - 1870

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

Kanon i folkeskolen - Dansk Folkeviser …

Kanon i folkeskolen
Dansk Folkeviser - 1870
Forfattere: Ester Larsen, Jørgen Kurth, Leif Olsen
Alinea, 2005.
2 bind

Faustnr.: 2 578 509 6

ISBN: 87-23-01987-5

DK5:

Anmelder

Jesper Holtoug.

Pædagogisk samlet vurdering

Her er tale om et enkelt og særdeles kompakt bud på et overskueligt kanon-materiale, idet værket udelukkende består af to bind, som rummer det hele: tekster af alle de obligatoriske forfatterskaber samt hovedparten af de derudover "anbefalede forfatterskaber". Desuden indledes hvert hovedafsnit med korte periodebeskrivelser samt lynhurtige forfatter-introduktioner. Desuden findes der opgaver i tilknytning til teksterne. Også betydningsfuld billedkunst fra perioden er kommet med. En velredigeret "kompakt-kanon".

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Arbejdsopgaverne, som knytter sig til hver af teksterne er opbygget, så der konsekvent veksles mellem klassearbejde, gruppearbejde, makker-arbejde og individuelle opgaver. Alt efter tekstens art og klassens sammensætning kan man vælge de opgavetyper ud, som vurderes mest velegnede i situationen.

Materialets hensigt eller mål

Det er hensigten at tilbyde et overskueligt og kompakt bud på et kanon-materiale til udskolingen, hvor teksternes udvælgelse har været styret af ønsket om: høj litterær værdi, perspektiver mod vores egen tid og genremæssig spredning. Målet med opgaverne har været dels at gå i dybden med litterær analyse og dels inspirere til meddigtning og identifikation. Disse mål kan sagtens nås ved hjælp af dette materiale.

Medieudtryk

Materialet er logisk, overskueligt og kronologisk i sin opbygning. Papirkvalitet og grafisk design er lækkert og billedsiden fremragende. De kanoniserede forfatterskaber er markeret med et lille symbol - en lille forladerkanon, naturligvis - og periodebeskrivelser, opgaver o.lign. er trykt på tonet papir, så disse adskiller sig fra selve tekststykkerne.

Målgruppe

Angivet målgruppe: 7-10. klasse.
Faktisk målgruppe: 7.-10. klasse.

Fagområde(r)

Dansk eller dansk i tværfaglige forløb med historie, kristendom, billedkunst.

Fælles Mål

Stort set samtlige slutmål indenfor området "Sprog, litteratur og kommunikation" i Fælles Mål for faget dansk tilgodeses af materialet her. Eksempelvis kan nævnes: "Have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation" "Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer" "Fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk litteratur …"

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Der findes pt. 3 forskellige forlags-serier, med hvert sit bud på et kanon-materiale. Det her vurderede materiale fra Alinea er helt klart det enkleste, mest overskuelige, mest samlede og billigste. I forhold til Gyldendals materiale retter dette sig kun sig mod 7.-10. klassetrin, hvor Gyldendals spænder fra bh-klasse til og med gymnasiet og i øvrigt har langt bredere tekstudvalg. Malling Becks materiale adskiller sig ved at være mere temaorienteret. Materialet her er klart det mest tilgængelige.