Kortfilm i dansk
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
H - M
Om
Materiale

Kortfilm i dansk
Malene Rungvald Christensen.
1. udgave. 2006. 48 sider, illustreret i farver
Gyldendal, 2006.
Serie: Scene X
Serie: Scene; 2
Faustnr.: 2 624 237 1
ISBN: 87-02-04089-1
DK5: 77.64
Anmelder
Navn: Susanne Gjessing.
Pædagogisk samlet vurdering
Det samlede materiale består af 13 kortfilm på 2 DVDer samt bogen "Scene X - kortfilm i dansk". Flere af filmene er kendte kortfilmsperler fra DFI. Det er et gennemarbejdet og systematisk materiale til arbejdet med filmens dramaturgi, virkemidler og tema. Hvert af disse områder udgør et hovedafsnit i bogen, hvor kortfilmene løbende inddrages med mange gode og konkrete iagttagelsesopgaver samt spændende undervisningsforslag. Man kommer samlet godt rundt om de grundlæggende begreber indenfor dette felt. Desværre betyder vægtningen mellem de enkelte film og præsentationen af teorien, at arbejdet med nogle film kommer til at strække sig over meget lang tid, og at andre film kun benyttes til at illustrere et begrænset område og dermed underprioriteres som selvstændigt værk.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Individuelt arbejde, klassearbejde, klassediskussioner, gruppearbejde og mundtligt arbejde.
Materialets hensigt eller mål
Hensigten er, at eleverne tilegner sig kundskaber om filmens dramaturgi, sprog og æstestik og dermed får grundlæggende redskaber til at forstå og fortolke kortfilm som udtryksform.
Dette mål nås.
Medieudtryk
Et inspirerende materiale med velvalgte afsnitsindledere (grønne faner), faktabokse og 2-spaltede sider. Bogen indeholder mange gode still-billeder fra de enkelte film.
Målgruppe
Angivet og faktisk målgruppe 5.-6. klassetrin.
Fagområde(r)
Faget dansk.
Fælles Mål
Faget dansk: Materialet er anvendeligt i arbejdet med flere af delmålene indenfor hovedområdet "Sprog, litteratur og kommunikation" - især mål, der vedrører arbejdet med andre udtryksformer.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Jeg kender ikke et lignende materiale, der introducerer arbejdet med filmteoretiske begreber på 5.-6. klassetrin med konkrete eksempler fra flere film.
Af andre materialer kan nævnes "PeriScoop2- Med bankende hjerte", der også henvender sig til 5.-6. klasse. Her kombineres i højere grad arbejdet med film og filmteori med litteratur, mens præsentation af filmens virkemidler findes særskilt på bogens omslag.
Desuden findes der undervisningsforslag til enkelte film på DFIs hjemmeside.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

