Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Den moderne turisme - på godt og ondt

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

Den moderne turisme - på godt og ondt
Peter Bejder, Kim Boye Holt
Ekstern redaktør og læsepædagogisk bearbejdelse: Flemming Lundahl.
Tegninger: Charlotte Clante.
Alinea, 2006.
1. udgave. 2006.
96 sider, illustreret i farver
(Samfunds-temaer)

Faustnr.: 2 609 730 4

ISBN: 87-23-02021-0

DK5: 40.8

Anmelder

Navn: Kim Brinkman.

Pædagogisk samlet vurdering

Den moderne turisme på godt og ondt af Peter Bejder og Kim Boye Holt er en bog om et emne, der normalt ikke tages op i undervisningen, ikke fordi det ikke er væsentligt, men fordi det ikke ligger "lige for". Da jeg fik bogen i hånden, var min første tanke: "ja selvfølgelig, hvorfor har jeg ikke tænkt på det? Her er et emne som praktisk talt alle elever kan tale med om, og bruge deres personlige erfaringer på, og sidst men ikke mindst et emne der kan komme ind på en masse relevante problemstillinger både for samfundsfag og dansk. Bogen er fremragende, den tager emner som: turismens væsen, den grønne turisme, turisme i ulande, den problematiske turisme osv op, og i slutningen af bogen er der endvidere forslag til opgaver med både praktiske og faglige problemstillinger.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Emnearbejde, gruppearbejde, projektarbejde, tværfagligt arbejde.

Materialets hensigt eller mål

Målet med bogen er at give læseren en bredere indfaldsvinkel til begrebet turisme. Bag det positive ved turismen gemmer der sig mange ubehagelige sideeffekter som prostitution, økonomisk udnyttelse osv. Bogen er god, fordi den "ser bag facaden" på noget som de fleste vel opfatter noget rart og hyggeligt, den prøver nemlig at se tingene, ikke kun fra turistens side, men også fra befolkningens på turistmålene.

Medieudtryk

Bogen er sat op i spalter, hvilket gør det let læselig, og sproget gør den umiddelbart spændende, man bliver hele tiden gjort opmærksom på ting, man måske godt havde en fornemmelse af, men her er det sort på hvidt.Illustrationerne passer fint med de problemstillinger der omtales, både satiriske tegninger og fotografier.

Målgruppe

Folkeskolens ældste klasser, men er også velegnet til de gymnasiale uddannelser.

Fagområde(r)

Materialet er først og fremmest velegnet til samfundsfag, men det kan også bruges i tværfaglige sammenhænge fx mellem samfundsfag og dansk

Fælles Mål

Materialet lever til fulde op til trin og slutmål i samfundsfag, specielt indenfor områderne: menneske og kultur, menneske og natur og menneske og samfund.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Dette er det første materiale, jeg har set omkring emnet turisme. Mange af de problemstillinger der tages op i bogen kunne måske være undgået, hvis man i folkeskolens ældste klasser fik et kursus i at opføre sig ordentligt, også som turist. Denne bog er som skabt til dette formål, og burde egentlig købes ind på alle skoler og gymnasier.