Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Hjertet i papirflyveren

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

H - M

Om

Materiale

Hjertet i papirflyveren









Hjertet i papirflyveren
Af: Adil Erdem
Redaktion: Lisa Klöcker
Illustrationer Rikke Bech Averhoff.

Mellemfolkeligt Samvirke
Geografforlaget
2006
48 sider, illustreret i farver
(Flerkulturelle fortællinger)

Faustnr.: 2 625 015 3

ISBN: 87-7702-450-8
 
DK5: 30.1645

Anmelder

Flemming Torsvik-Lund.

Pædagogisk samlet vurdering

- En elevbog med 8 ærlige, appellerende og letlæste beretninger om den første forelskelse - på tværs af kulturskel. 8 unge 13-15åriges beretninger fortælles i en blanding af genfortælling og direkte tale, der bringer os tæt på hovedpersonen. Illustreret med helsides tegninger, der understøtter stemningen.
- En lærerbog med indledende opgaver som oplæg til debat om forelskelse, kærlighed, kultur og behov for kærlighed. Herefter opgaver og aktivitetsoplæg. Bagest 7 kopisider.
Arbejdet med dette materiale vil gøre eleverne bevidste om egne og andres holdninger og værdier og således medvirke til at udvikle deres forståelse for interkulturelle forskelle. Det er en forudsætning, at læreren kender eleverne godt og at emnet tages op på et tidspunkt, hvor temaet er aktuelt i klassen.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Mundtligt lægger opgaverne op til samtaler, debatter og at eleverne lærer at begrunde deres synspunkter. Skriftligt skal eleverne referere, beskrive og reflektere. Der skal føres logbog.
Samtale. Diskutere. Referere. Argumentere. Dramatisere.Beskrive. Logbog.
Individult arbejde. Arbejde parvis. Gruppearbejde. Klassediskussion.

Materialets hensigt eller mål

Det er materialets hensigt at styrke elevernes interkulturelle kompetence ved bl.a. at lære dem at se ligheder og forskelle på tværs af køn og kultur.
Gennem en vellykket arbejdsproces i en interesseret klasse vil dette materiale fuldt ud leve op til det erklærede mål. Det betyder, at opgaverne i materialet er tilpas åbne og derfor kræver et positivt og engageret medspil fra eleverne.

Medieudtryk

Elevbogen består af tekster med store typer, en del direkte tale og store s/h tegninger.
Lærerbogen slutter med 7 kopisider.
Ingen litteraturliste. Ingen henvisninger til Internetsider.

Målgruppe

Materialet er målrettet dansk i 6.-8.kl.
Kan ofte benyttes allerede i 5.kl., selvfølgelig velegnet i klasser med tosprogede elever.
Også velegnet til læsesvage elevgrupper. Materialet er dog ikke særligt tilrettelagt for denne gruppe.

Fagområde(r)

Først og fremmest dansk.
Samfundsfag.
Forelskelse. Kærlighed. Tolerance.

Fælles Mål

Dansk - talte sprog: Opfylder de fleste mål.
Dansk - skrevne sprog: Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende.
Samfundsfag:
Menneske og samfund: Hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber.
Menneske og kultur: Kende forskellige kulturer, deres værdier og normer. / Give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Der findes ikke lignende materiale til denne målgruppe.
Adil Erdem har lavet flere hæfter i serien Flerkulturelle fortællinger, alle omhandlende kulturmødet; men ingen så specifikt med temaet forelskelse/kærlighed som tema.
Unge hjerter: om kærlighed, liv og samliv / Gry Clasen, Vicki Würtz: henvender sig til gruppen af unge i afgangsklasserne og ældre.