Perker dvd-rom
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
N - S
Om
Anmelder
Susanne Gjessing.
Pædagogisk samlet vurdering
Et spændende materiale, der introducerer helt nye praktiske og eksperimenterende arbejdsformer i det analytiske arbejde med film. Materialets skriftlige og interaktive dele kunne dog godt have været mere samarbejdet, så elevernes eksperimenter med de filmiske virkemidler, var indarbejdet i de skriftlige arbejdsforslag til filmen.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Den interaktive del lægger op til, at eleverne arbejder alene eller i små grupper. Det er især praktiske og eksperimenterende opgaver, der udforsker filmens virkemidler. Det skriftlige materiale lægger op til analyse og diskussion i klassen eller i grupper.
Materialets hensigt eller mål
Hensigten med den interaktive del er at give eleverne mulighed for gennem praktiske øvelser at stifte bekendtskab med centrale filmiske virkemidler. Det lykkes i høj grad.
Medieudtryk
Materialet eksperimenterer med filmmediets virkemidler og udnytter dermed mediet på en helt ny måde.
Målgruppe
Fra 8. klasse.
Fagområde(r)
Dansk og samfundsfag.
Fælles Mål
Dansk: I relation til trinmålet: ”gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt mening i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre”.
I faget samfundsfag indenfor hovedområdet ”menneske og kultur”.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Den skriftlige del af materialet er næsten identisk med undervisningsmaterialet til samme film i Det Danske Filminstituts temapakke Kulturmøder.
Den interaktive del er nyskabende.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


