Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Pigen der var bange for at være ond

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

N - S

Om

Materiale

Pigen der var bange for at være …

”Pigen der var bange for at være ond”
Af Katrine Marie Guldager
Illustrationer: Cato Thau-Jensen.
Branner og Korch, 2005.
28 sider 
Illustreret i farver. 

Faustnr.: 2 575 681 9

ISBN: 87-411-0206-1

DK5:

Anmelder

Jesper Holtoug.

Pædagogisk samlet vurdering

En original og tankevækkende - omend noget smal - billedbog om overgangen fra barn til voksen og identitetsdannelse. Overordentligt fint samspil mellem varme, humoristiske illustrationer og en original, barsk fortælling i et poetisk, flydende sprog.Temaet er den spirende erkendelse af, at man rummer flere og langt farligere følelser end det, forfædrene umiddelbart ser. Henlæggelsen af historien til fjerne egne medvirker til at gøre de nemt genkendelige situationer universelle.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Indholdsmæssige emneord: Identitet, fra barn til voksen, godhed/ondskab, forfædrerolle.
Læringsformer: Mest velegnet til klasse- eller gruppedrøftelser, tekst- og billedanalyse.

Materialets hensigt eller mål

Bogen er ikke tænkt som undervisningsmiddel og har ikke noget erklæret mål.

Medieudtryk

Hver for sig kunne både teksten og illustrationerne sagtens fungere alene. Samspillet åbner imidlertid for helt nye lag og tolkninger.

Målgruppe

Reelt rummer billedbogen især stof til de 8-12 årige - og endda ældre elevgrupper, som med udbytte kan analysere og drøfte bogens indhold.

Fagområde(r)

Dansk (og billedkunst).

Fælles Mål

2. og 3. trin:
"Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse"
"Udtryksformer som …billeder, indgår i arbejdet."

U.vejl. s. 95:
"Eleverne beskæftiger sig med litteratur for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, for at skærpe opmærksomheden over for og glæden ved det digteriske sprog …mulighed for erkendelse gennem æstetiske oplevelser".

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Tematisk er billedbogen her ret enestående, men kan give mindelser om - og eventuelt anvendes sammen med - andre velskabte billedbøger med temaer om voksne med ringe indsigt i barnets verden, f.eks:

Pigen der var god til mange ting og Mesterjægeren af Dorte Karrebæk eller En pige, en jæger, en storvildsjæger og Pigen der fik rigtig mange søskende

af Fupz Aakeson.