Pip & papegøje
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
Materialevurderinger
Om
Materiale

”Pip & papegøje ”
Manuskriptforfatter: Kim Fupz Aakeson
Det Danske Filminstitut
Distr.: DBC medier
2005
1 dvd-video
Faustnr.:
ISBN:
DK5: 77.74
Anmelder
Erik Grønfeldt.
Pædagogisk samlet vurdering
Underholdningsværdien er stor i denne produktion med sin blanding af animation og realfilm. Peter Frödin spiller alle filmens voksenroller, ligesom de fleste af sangene fremføres af samme. Men der er meget andet at hente for målgruppen. Med relevante temaer (se "Fagområder" )og et humoristisk udtryk kan filmen inddrages i flere sammenhænge i børnehave, børnehaveklasse og indskoling.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Filmens temaer formidles til øje og øre, hvilket er fint for målgruppen. Produktionen kan samtidig inspirere eleverne til at forsøge sig med animationer.
Materialets hensigt eller mål
Kim Fupz Aakeson formidler med sit manuskript budskabet om drengen, der af feen (forsøgsvis) får opfyldt sit hedeste ønske, en papegøje i bur, men undervejs i filmen opnår den indsigt, der til sidst får ham til at give burfuglen sin frihed. Rimeligheden i dette forstås af målgruppen og kan give en god snak om emnet.
Medieudtryk
Filmmediet bruges her til at formidle et eventyr, og det er fint til dette at eksperimentere med udtryksformen, som det sker her i en blandingsgenre (real/animation), der appellerer til barnets fantasi. Åbningsflyveturen giver mindelser om Aladdin.Som det ses i nyere spændingsserier, anvendes splitskærm, så flere handlinger kan vises samtidigt. Der forekommer teaterkulisseagtige tableauer som eksempelvis parken med bænk og højhuse, fugleforretningen med sine bure etc. - Det virker.
Målgruppe
Af coveret fremgår det, at filmens målgruppe er børn mellem 3 og 7 samt deres forældre. Med filmens udtryk og temaer, men også ud fra en række replikker, der udelukkende henvender sig til den voksne, er det troligt,at den faktiske målgruppe også er den angivne.
Fagområde(r)
I børnehaveklassen og indskolingen vil emner som barn/voksen, fantasi/virkelighed, barn/kæledyr være oplagte rammer for inddragelse af denne film. Som udtryksform vil billedkunst være en mulighed.
Fælles Mål
Da målgruppen starter før skolealder, vil forventningerne til børnehaveklassen i det praktisk musiske område er, at undervisningen skal tilrettelægges, så viden, indtryk og oplevelser kan erhverves fra forskellige udtryksformer og medier, herunder billeder, musik, sange, film, fortællinger og dramatiske optrin. I øvrigt er film som udtryksform et emne i dansk på alle niveauer, ligesom filmen er relevant under hovedområdet sprog, litteratur og kommunikation. Evt. fokus på fiktion og ikke-fiktion.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Animation er ikke nogen nyskabelse ( se f.eks. den historiske gennemgang i DFI materialet "Animation i skolen"), men denne produktions blanding af animation og realfilm er forfriskende nytænkning.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

