Værd at vide om riddere og borge
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
T - Å
Om
Materiale

”Værd at vide om riddere og borge”
Deborah Murrell
Flachs, 2006
32 sider.
ISBN: 87-627-0773-6
DK: 65
Anmelder
Jesper Holtoug.
Pædagogisk samlet vurdering
I den meget brede strøm af billedfagbøger for de 8-12 årige om riddere og borge hører denne ikke til blandt de bedste. Nok er den både indbydende, farvestrålende, kortfattet og dramatisk, men den er så tematisk omfattende og så tekstknap, at det hele bliver uendeligt overfladisk. Eksempelvis forekommer det nærmest grinagtigt, når man på 10 halve linier forsøger at forklare om "livet i middelalderen". Andre afsnit er så kryptisk formulerede, at de bliver umulige at forstå for modtagergruppen.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Læringsmæssige emneord: selvstændig læsning, appetitvækker på egentlig faglig læsning.
Indholdsmæssige emneord: riddere, borge, korstog, rustninger, våben, ridderturnering.
Materialets hensigt eller mål
Materialet er ikke tænkt som egentligt undervisningsmateriale og har ikke noget formleret mål.
Medieudtryk
Stor farvestrålende sag med dramatiske billeder. Imidlertid har man fra forlagets side valgt at anvende to forskellige illustratorer med helt forskellige billedmæssige udtryk, hvilket virker uharmonisk og ikke tjener noget klart formål.
Tekstsiden er delt op i en meget kort grundtekst og små under-tekstblokke, som indbyder til bladren og pluk-læsning.
Målgruppe
Ingen angivet målgruppe.
Formodet målgruppe: 9-12 årige - især våbenglade drenge uden hang til for mange ord.
Fagområde(r)
Selvstændig fornøjelseslæsning.
Eventuelt som ét blandt mange eksempler på billedfagbøger til belysning af riddertiden.
Fælles Mål
Materialet falder ikke direkte ind under trin- og slutmål for fagene dansk eller historie, men kan evt. falde ind under trinmålet i dansk på 3.-4. trin:
"Eleverne bør præsenteres for et bredt udvalg af tekster og andre udtryksformer - fiktive og ikke-fiktive …"
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Bedre bud på genren af ridderbger for de 8-12 årige er eksempelvis: Steele:
. De her nævnte billedfagbøger er alle mere klare i udtrykket og mere grundige, selvom hovedparten af disse også falder ind under genren "bladre og pluk-bøger for utålmodige læsere".

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

