Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

At tænke som en stjerne

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

A - G

Om

Materiale

At tænke som en stjerne

”At tænke som en stjerne”
Lena Bülow-Olsen, Karin Hald
Alinea, 2005.
68 sider, illustreret i farver
(Tid til dansk)

Faustnr.: 2 605 116 9

ISBN: 87-23-01839-9

DK5: 89.69

Anmelder

Jesper Holtoug.

Pædagogisk samlet vurdering

At tænke som en stjerne er et fremragende og inspirerende stykke undervisningsmateriale, der sagtens kan bruges i sig selv i indskoligen, men som er tænkt som et supplement til forlagsserien Tid til dansk

. Materialet integrerer på fineste vis dansk og billedkunst og temaformen gør materialet sammenhængende på en måde, der vil kunne få 5-6-7-8 årige børn til at opleve helt forskellige fortællinger, billeder og fortælleformer hænge sammen på nye og spændende måder. Temaet er velvalgt og de udvalgte billeder og tekster virkeligt fine og relevante.Fremragende lærervejledning med anvisninger, overvejelser og perspektiveringer.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Samtale om poesi, om tekster, om billeder samt oplæg til egne produktioner.
I lærervejledningen findes præcisering af fokusområder og bagvedliggende tanker til grundbogens enkelte afsnit.

Materialets hensigt eller mål

At inspirere til dybdearbejde i indskolingen med især lyrik, sprog og billedarbejde.
At inspirere til selv at udtrykke sig i ord og billeder via fascination, forundring og grubleri.
Materialet lægger i høj grad op til at indfri disse mål. Ikke mindst i kraft af lærervejledningens meget præcise og inspirerende forslag.

Medieudtryk

Lækkert og indbydende materiale, der har fundet frem til en sjælden kombination af farverig og frodig fantasi på den ene side og harmonisk ensartethed på den anden. Fremragende layout, der fornemt forbinder de meget forskelligartede tekster og billeder.

Målgruppe

Angivet målgruppe: børnehaveklasse - 2. klassetrin.
Faktisk målgruppe: Bogen vil desuden med held kunne bruges til emneforløb om stjerner på 3. klassetrin.

Fagområde(r)

Dansk, billedkunst, kristendom.

Fælles Mål

Fælles mål, dansk:
"Bruge sproget som middel til … formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion".
"Være opmærksomme på sprog, sprogbrug …"
"Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse".
"Udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd, tekst samt i dramatisk form".
Fælles mål, billedkunst:
"Beskrive billeders indhold og historie i billedsamtale".
"Deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt".

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Fremragende undervisningsmateriale til begynderundervisningens første arbejde med poesi. Spændende, inspirerende og fantasifuldt meteriale med masser af gode, konkrete idéer og samtidig inviterende til egne, nye "poesi-veje". Materialet er med sine mange indgange til emnet åbent for flere forskellige tænke- og arbejdsmåder, hvilket gør det på én gang direkte her-og-nu-brugsorienteret og velegnet til egne fortolkninger af stjerne-temaet. Der findes ikke sammenlignelige materialer på markedet.