Sport
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
N - S
Om
Materiale
Sport
Martin Dyrgaard
Tegninger: Nis Bangsbo
Alinea
2006
53 sider, illustreret i farver
(Få tjek på )
Faustnr.: 2 590 063 4
ISBN: 87-23-02064-4
DK5: 61.2
Anmelder
Helle Rodenberg.
Materialeplatformen
Se data på:
Materialeplatformen.
Pædagogisk samlet vurdering
En bog i serien "Få tjek på." som er blevet til i et samarbejde mellem Eksperimentariet og Alinea.
Titlen er sport, hvilket bogen også omhandler, men det er i høj grad kroppen, dens opbygning og formåen som gennemgås.
En god bog med en blanding af faglig tekst, illustrationer og aktiviteter. Eleverne kommer rundt om mad og energi, kroppens opbygning og kondital, sanserne, doping og skader. Der sluttes af med forslag til en femkamp i klassen.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Materialet er en blanding af faglig læsning, undersøgelser og aktiviteter. Da materialet er tematisk vil det kunne bruges i en periode i natur&teknik undervisningen eller i emneuger med idræt.
Materialets hensigt eller mål
Materialet ønsker at være eksperimenterende og legende i dets arbejdsform, samt at eleverne ser emnet sport fra mange forskellige vinkler. Eleverne vil blive klogere omkring emnerne krop og sport, men aktiviteterne er af styrende karakter, så det vil være i overkanten at kalde dem legende i deres arbejdsform!
Medieudtryk
Bogen er en god blanding af tekst, tegninger og fotografier i et layout, som vil appelere til eleverne.
Det er tydeligt, hvad der er opgave, materialeliste etc.
Målgruppe
Den angivede målgruppe er 5.-6. kl.
Dette passer fint.
Fagområde(r)
Natur&teknik samt til emneforløb om krop/sport på 5.-6. klassetrin.
Fælles Mål
I dette materiale kommer man rundt om følgende slutmål efter 6. kl. i natur& teknik:
Den nære omverden
- beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse
- anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed
Arbejdsmåder og tankegange
- planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter
Enkelte mål fra idræt berøres også.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Selvom titlen er sport, så er det kroppen, som er i fokus. Andre nyere udgivelser om kroppen kommer ikke ind på sport og laver ikke undersøgelser og aktiviteter, som det sker her.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

