En stille aften
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
N - S
Om
Materiale
”En stille aften”
Instruktør: Asta Wellejus
Producer: Malene Dyhring
Manuskript: Det Kriminalpræventive Råd og Asta Wellejus
Det kriminalpræventive råd, 2004.
1 kassette (VHS) + 1 undervisningshæfte (22 sider)
Faustnr.: 2 590 359 5
ISBN: 87-88789-61-6
DK5: 30.1664
Anmelder
Jesper Holtoug.
Pædagogisk samlet vurdering
Debatmateriale om personligt ansvar og grænsesætning. Selvom videofilmen er umidelbart fascinerende og tankevækkende, bør materialet her ikke anvendes uformidlet eller udenfor den særlige organisationsramme, som filmen er tænkt ind i. Anvendes filmen til det dilemmaspil, den er en del af, med de tilhørende diskussionsoplæg og med de nødvendige standsninger undervejs, er den fremragende. Ikke stor filmkunst eller store skuespilpræstationer, men et effektivt, vedkommende og relevant debatoplæg.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
I klassen: Dilemmaspil, diskussion i mindre grupper, klassediskussion, oplæg til efterfølgende skriftlige opgaver. Gerne del af større projektforløb.Forældremøder: dilemmaspil, gruppedrøftelser.
Personligt ansvar og personlige grænser.
Fester, "gatecrashing", forældre, alkohol, venner, første sex, voksenansvar.
Materialets hensigt eller mål
Materialets mål er, at skabe debat om unges grænsesætning og ansvar, samt de voksnes ansvar og eventuelle forpligtelse til indblanding/indgriben.
Hvis dilemmaspillets "regler" følges, at der gode muligheder for at en interessant debat sættes i gang.
Medieudtryk
Materialet består af et baggrundsmateriale til "spil-lederen" samt en VHS bestående af en 18 minutters film om "en stille aften", der udvikler sig til en spontan fest, som går helt over gevind. Kunne dette være undgået?
Desuden rummer VHSen en kort epilog, hvor unge, voksne og gamle fortæller om deres erfaringer med alkohol samt en fin rap-sekvens med henvisninger til filmen.
Filmen bør ikke vurderes som novellefilm, men som del af et debat-spil, hvor filmen skal skal hakkes op og drøftes.
Målgruppe
Angivet målgruppe: 13-18 årige og deres forældre.
Faktisk målgruppe: Især de 13-16 årige og deres forældre.
(Problematikken er ligeså relevant for de 16-18 årige, men disse vil have svært ved at identificere sig med filmens spillere, der ser ud til at være aldersgruppen 14-16 år).
Fagområde(r)
Tværfaglige forløb: Dansk, sundheds- og seksualundervisning, samfundsfag o.a. - samt forløb om: at være ung, alkohol, ansvar.
Forældremøder og forældrearrangementer, elev/forældremøder.
Fælles Mål
Folkeskolens formål:
" …medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling"
således at eleven "opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle".
"Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar …"
Trinmål for "Sundheds- og seksualu.v …"
"analysere og vurdere sammenhængen mellem levevilkår og livsstil" og "sundhed, forbrug og miljø"
"gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet".
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Der findes andre udmærkede debat- og dilemmaspil, der ligesom det her foreliggende materiale, sætter grundlæggende eksistens- og livstilsspørgsmål til diskussion. Men der findes ikke andre spil, der så konkret og præcist stiller spørgsmål ved børns, unges og voksnes ansvar overfor hinanden, familien, fællesskabet. De spændende spørgsmål om grænserne for hvem, hvornår og hvordan man bør "blande sig" i andres anliggender, er voldsomt relevante og rammer langt bredere end målgruppen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

