Europa i støbeskeen ca. 500 f. Kr. til 1453 e. Kr.
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
A - G
Om
Materiale
”Europa i støbeskeen ca. 500 f. Kr. til 1453 e. Kr.”
Johnny Thiedecke
Pantheon
Faustnr: 2 601 603 7
ISBN: 87-90108-39-6
DK5: 91.2
Anmelder
Jesper Holtoug.
Pædagogisk samlet vurdering
Ikke relevant for elever i grundskolen. Velskrevet, spændende undervisningsbog for gymnasieskolen tilpasset den nye gymnasiereform med tankevækkende "synspunktsmateriale", knaldgode undervisningsopgaver og en grundig og redelig basistekst, der redegør for historien fra den græske antik til middelalderens magtforhold ud fra et europæisk centralperspektiv. Bogen er første bind af to, som tilsammen omhandler perioden 500 f.v.t. til 1800 e.v.t. Særdeles relevant - men kun til lærerbiblioteket.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Indholdsmæssige emneord: europæisk historie, antik, demokrati, romerrige, vikingetid, middelalder, kirke, korstog, magtforhold, kulturmøde, kristendom, islam, "historiens lange linier".
Læringsmæssige emneord (på grundskoleniveau): lærerens baggrundsmateriale, ikke relevant for elever.
Materialets hensigt eller mål
Materialets hensigt er at dække første tidsblok i gymnasieskolens nye historielæreplan gerne som del af tværfaglige samarbejder (religion, oldtidskundskab og "almen studieforberedelse").
Det er hensigten at udvikle evnen til
- at redegøre for kontinuitet og brud
- redegøre for samspil mellem politik og religion
- redegøre for samspil mellem dansk og europæisk historie
- forklare styreformer
- analysere fremstillingsstof
- perspektivere til nutiden
Bogen lever fint op til mål og hensigter
Medieudtryk
Absolut "ikke-læsepædagogisk" tilrettelagt med sine usædvanligt massive tekstblokke, der godt nok er spaltedelt, men alligevel fremstår voldsomt tætpakket. Billedsiden er usædvanlig - især forekommer de mange stregtegninger med deres detaljerigdomme og noget blege farver, som billeder fra en anden tid eller et andet sted end dansk undervisningsmateriale.
I øvrigt er billederne absolut relevante, uddybende og forklarende, ligesom "synspunktsteksterne" i deres grå bokse træder tydeligt frem.
Målgruppe
Angivet målgruppe (selvom dette først fremgår klart efter læsning af bogens forord):Gymnasieskolens elever.
Faktisk målgruppe: Gymnasieskolens elever - samt måske baggrundsmateriale for grundskolens historielærere.
Fagområde(r)
Gymnasieskolen: Historie (samt tværfaglige forløb med især religion og oldtidskundskab)
Fælles Mål
Materialet er ikke direkte relevant ift. "Fælles Mål", men kan i sit indhold være uhyre relevant for historielærere i planlægningen af forløb om følgende emner på 8.-9. klassetrin:
Det antikke Grækenland
Romerriget
Danmark i vikingetiden
Magtforhold i middelalderen
Korstogene
Kristendom og islam
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Der savnes fortsat den gode, sammenhængende fremstilling af de "lange linier i Europas historie" for folkeskolens ældste elever. Materialet her er at blandt flere udmærkede historiematerialer på gymnasieniveau.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

