Straffebogen - når dommen falder
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
N - S
Om
Materiale

”Straffebogen - når dommen falder”
Af: Michael Witte
med forord af: Claus Bruun
Fotos: Ulla Rose Andersen.
CDR Forlag, 2006.
160 sider
Illustreret i farver.
Faustnr.:
ISBN: 87-7841-417-2
DK5: 34.31
Anmelder
Kim Brinkman
Pædagogisk samlet vurdering
Her er materialet som samfundsfagslæreren, der har manglet noget ordentligt materiale til emnet kriminalitet, har ventet på. Bogen behandler kriminalitet og en del af det danske retssystem, men også mere eksistentielle emner som forskellen på rigtig og forkert tages op. Bogen er bygget op omkring 8 straffesager sager ført i byretten i en stor dansk by. Efter hver sag er der et kort afsnit om love og regler der gælder for en retssag ført ved byretten.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Rollespil,gruppearbejde, projektarbejde, kriminalitet, lov, ret, straf.
Materialets hensigt eller mål
Bogens erklærede mål er at vise at, virkeligheden ikke ligner fiktionen, som vi bliver udsat for gennem bøger og film, men er langt mere varieret.
Bogen giver et godt indtryk af, virkeligheden er langt mindre sort/hvid, end den ofte skildres i medierne.
Medieudtryk
Bogen er illustreret med en del farvebilleder, som er med til at "bryde" teksten og gøre bogen mere spændende for målgruppen.
Målgruppe
Der er ikke angivet nogen målgruppe for bogen, men den vil være yderst velegnet for folkeskolens ældste klasser 8., 9. og 10. klasse
Fagområde(r)
Samfundsfag, dansk og historie.
Fælles Mål
Materialet lever helt op til trin- og slutmål for samfundsgfag specielt indenfor områderne: Menneske og samfund og menneske og kultur.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Materialet er anderledes, fordi det tager udgangspunkt i virkelige sager, hvilket gør at, det for eleverne bliver mere spændende, og også fordi den giver et godt indblik i konsekvenserne såvel for ofre som for de anklagede.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

