Strings
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
N - S
Om
Materiale

”Strings”
Et elevhæfte om filmen
Af: Eva Novrup Redvall
Foto: Steen Donsby
Dansklærerforeningen, 2005.
47 sider.
Illustreret i farver.
+ 1 dvd-video
Faustnr.: 2 604 564 9
ISBN: 87-7996-145-2
DK5:
Anmelder
Susanne Gjessing.
Pædagogisk samlet vurdering
Elevhæftet fortæller om filmen Strings og dens tilblivelse. Desuden introduceres nogle grundlæggende redskaber til forståelse af filmmediet med hovedvægt på fantasy- og eventyrfilm samt forslag til et omfattende selvstændigt arbejde med at skrive filmiske historier. Et flot hæfte på et fagligt højt niveau. Desværre mangler hæftet et stikordregister samt mere præcise anvisninger på, hvad eleverne helt konkret skal gøre. Man kan fra forlaget rekvirere en DVD med enkelte scener fra selve filmen og fra filmen bag filmen. DVDen er gratis, men følger desværre ikke med elevhæftet. Elevhæftet forudsætter, at eleverne har set denne DVD og hele filmen.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Materialet lægger op til skriftligt individuelt arbejde, gruppearbejde, mundtligt arbejde i makkerpar, gruppediskussioner og klassediskussioner.
Materialets hensigt eller mål
Materialets mål er at introducere fundamentale analytiske redskaber til forståelse af film samt at give lyst til selv at skrive filmiske historier.
Medieudtryk
Et flot indbydende elevhæfte.
Målgruppe
Materialet angiver ikke selv en direkte målgruppe.
Den faktiske målgruppe vurderes til at være fra 8. klasse.
Fagområde(r)
Faget dansk.
Fælles Mål
I faget dansk er materialet anvendeligt i arbejdet med flere af delmålene under hovedområdet "sprog, litteratur og kommunikation" på 7. til 9. klassetrin.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Jeg kender ikke et lignende materiale til folkeskolens ældste klasser, der fortæller om en konkret spillefilm og samtidig introducerer filmteoretiske grundbegreber i relation til arbejdet med den.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

