Teenageliv - 6 film om ungdomsliv i Danmark
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
T - Å
Om
Materiale

”Teenageliv”
6 film om ungdomsliv i Danmark.
Det Danske Filminstitut
2005.
15 sider. Illustreret
Hører sammen med dvd-film
Faustnr.: 2 595 802 0
ISBN:
DK5:
Anmelder
Susanne Gjessing
Pædagogisk samlet vurdering
Et godt instruktivt materiale, der er udarbejdet til temapakken ”Teenageliv” fra DFI af Keld Mathiesen.
Materialet er gratis og kan downloades fra DFIs hjemmeside www.dfi.dk.
Materialet vægter elevernes produktive aktiviteter og foreslår tre produktive forløb, der til sammen rummer en teknisk, håndværksmæssig og teoretisk progression.
Filmene i temapakken bruges især som inspiration til udvikling af de produktive forløb og indgår ikke i konkrete forslag til analytisk arbejde med de enkelte film.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Indholdsmæssige emneord: ungdom, teenager, kærester, forelskelse, ungdomskulturer, sex, venskab, fritid, identitet, kulturmøde, indvandrer, udvekslingsstuderende Læringsmæssige emneord: videoproduktion, teknisk- og håndværksmæssig progression, præproduktive aktiviteter, konkrete aktivitetsforslag til udvikling af indhold og form, filmteori, gruppearbejde, medieproduktion i danskfaget. Materialet lægger især op til gruppearbejde, hvor der veksles mellem produktive og analytiske aktiviteter.
Materialets hensigt eller mål
Hensigten med materialet er, at skitsere undervisningsforløb, hvor eleverne producerer deres egne videoer og gennem forskellige analytiske aktiviteter kvalificerer deres produkter.
Dette mål nås.
Medieudtryk
Materialet findes på nettet og kan printes ud i en printvenlig form. Det er læsbart og overskueligt, men samtidig lay-outmæssigt lidt kedeligt.
Målgruppe
Angivet målgruppe: teenagere.
Faktisk målgruppe: 7.-10. klasse.
Fagområde(r)
Dansk, samfundsfag og i tværfaglige forløb med dansk, samfundsfag samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Fælles Mål
I faget dansk er materialet meget anvendeligt i arbejdet med flere af delmålene under hovedområdet ”sprog, litteratur og kommunikation”.
I samfundsfag er det især arbejdet med personlig relevante dele af områderne ”menneske og samfund” samt ”menneske og kultur”.
Materialet vil desuden være relevant i arbejdet med flere af områderne under emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Materialet giver et bud på en progression i elevernes produktive kompetencer og ideer til, hvordan man inddrager analytiske aktiviteter i elevernes produktive forløb. Det har jeg ikke set før. Af andre materialer kan nævnes Martin Schmidts: ”Skolefilm/filmskole”, hvor projektet og arbejdsformerne lægger sig op af arbejdsprocesserne i det professionelle produktionsmiljø. ”Som at være der selv” Scoop 4 fra Malling Beck kombinerer også produktion og analyse, men vægter de analytiske aktiviteter.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

