Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

På tur med matematikken

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

N - S

Om

Materiale

På tur med matematikken

Redaktion: Marikka Andreasen
Tegninger og fotos: Marianne Kongsted Cordes
Forfattere: Klaus Fink m. fl.
Fotografer: Klaus Fink m. fl.

Matematik
2005
191 sider, illustreret i farver
+ 1 cd-rom

Faustnr.: 2 608 408 3

ISBN: 87-88228-82-7

DK5: 51 

Anmelder

Lisbeth Kjær.

Pædagogisk samlet vurdering

Matematik i København, i Århus, i Odense, i Esbjerg, i Sønderjylland og på Bornholm er et værdifuldt materiale til at få matematikken ind i lejrturen/ ekskursionen til disse områder. Eleverne får større fokus på fx. arkitektur,kunst og natur, når der er opgaver forbundet med oplevelsen. Der skal arbejdes med områderne hjemmefra, på stedet og når der vendes hjem - d.v.s. eleverne gennemgår en proces - fra målsætning til evaluering.

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Der er både lukkede og åbne opgaver og opgaver der lægger op til projektarbejdsformen. Eleverne møder virkelige problemstillinger, som de formulerer, beskriver, analyserer og opstiller modeller for at løse. Der er lærerkommentarer efter de fleste områder.

Materialets hensigt eller mål

Der er ingen målformulering, men der opnås at matematik bliver en del af en oplevelse og at eleverne tænker matematik i forhold til deres omgivelser og dagligdag.

Medieudtryk

Bog i A4 format + CD rom til udprintninger. Der er mange flotte billeder fra de 6 områder og klare tegninger. Der er en overskuelig tekst og farvede fakta bokse.

Målgruppe

Målgruppen er mellemtrinnet og de afsluttende trin. For mellemtrins-elever vil der være mange opgaver der er for vanskelige, men der er rigtig mange opgaver i materialet og rig mulighed for differentiering.

Fagområde(r)

Matematik (dansk, billedkunst).

Fælles Mål

Der er selvfølgelig forskel på de enkelte afsnit, men områderne indenfor arbejde med geometri, matematik i anvendelse og kommunikation og problemløsning er hele tiden i spil.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Der er ikke andre materialer om lejrskoler der har fokus på matematik.