Vanddråben - og tre andre eventyr
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
T - Å
Om
Materiale

”Vanddråben - og tre andre eventyr”
Forfatter: H.C.Andersen
Carlsen
29 sider.
Faustnr.: 2 569 078 8
ISBN: 87-626-5221-4
Anmelder
Jesper Holtoug.
Pædagogisk samlet vurdering
Disse fire eventyr er ikke nogle af Andersens mest kendte - og heller ikke nogle af de bedste. De er ikke særlig eventyrlige, meget humoristiske eller overvældende poetiske MEN set i naturvidenskabeligt eller børnefilosofisk lys er de langt mere interessante. Med H.C.A.s fortællinger, de fine illustrationer og de efterfølgende naturfaglige faktaafsnit inviterer denne usædvanlige billedbog til et utraditionelt fagsamarbejde melem natur og teknik, dansk og billedkunst.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Indholdsmæssige emneord: natur, eventyr, videnskab.
Materialets hensigt eller mål
Materialet er ikke noget undervisningsmateriale og har ikke noget erklæret mål. Er udgivet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og i forordet opfordres børn og voksne til at åbne øjnene for det fantastiske i naturen.
Medieudtryk
Bogen har karakter af en billedbog med fornemme illustrationer, men her er ikke tale om en billedbog i traditionel forstand, idet hvert af de fire eventyr efterfølges af faktaafsnit, som bringer eventyrene direkte ind i naturens og naturvidenskabens verden. Her har bogen sin styrke, for i sig selv har de fire eventyr ikke saft, kraft eller aktualitet nok til dagens undervisning.
Målgruppe
Angivet målgruppe: ingen.
Faktisk målgruppe: indskoling (eller mellemtrin alt efter emnets tilrettelæggelse).
Fagområde(r)
Bedst egnet til tværfagligt emnearbejde i et noget usædvanligt fagsamarbejde mellem disse fag:
Natur & teknik, dansk og billedkunst.
Faktisk er det synd, hvis ikke alle disse tre fags dimensioner inddrages.
Fælles Mål
UV.vejledningen for natur/teknik: om brug af faktionstekster: " …har deres naturlige plads i natur/teknik. Gennem faktionslæsningen kan undervisningenføres til fjerne egne, ud i universet og måske ud i fremtiden".
Fra fagets formål: " …gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnå(r) indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikle(r) tanker, sprog og begreber …"
"Undervisningen skal.fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser.".
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Kombinationen af nationaldigterens eventyr, nutidige illustrationer og faktabokse om de naturfaglige fænomener, som teksterne omhandler, er helt unik.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

