Alle tiders vikingetid
"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.
A - G
Om
Materiale

”Alle tiders vikingetid”
Af: Margit Broust Jensen, Estrid Tomasson
Kort: Henrik Bang
Tegninger: Dorte Jørgensen
Alinea, 2004.
91 sider.
Illustreret i farver
Faustnr.: 2 524 082 0
ISBN: 87-23-01066-5
DK5: 95.2
Anmelder
Jesper Holtoug.
Pædagogisk samlet vurdering
Materialet er enestående i sit konsekvent tværfaglige princip. Et gennemtænkt, inspirerende og ambitiøst materiale, som kræver planlægning over flere år og særdeles målrettet fagsamarbejde mellem historie og dansk - på et højt niveau. Lærervejledningen er af høj kvalitet - inspirerende, konkret og med et mylder af kontante idéer og udmærkede arbejdsopgaver.
Materialet kan ikke anvendes isoleret på faget historie og næppe heller af en ikke-faguddannet historielærer.
Ringe billedside i elevbog.
Emneord om anvendelse, didaktik og metodik
Materialet er baseret på de samme tanker og principper som forlagets danskmateriale
inviterer til mange forskellige arbejdsformer, såvel individuelle, grupperelaterede som egentlig klasseundervisning. Materialet er et decideret tværfagligt materiale, som næppe er anvendeligt uden et konsekvent fagsamarbejde mellem dansk og historie (og i mindre grad fag som n+t, billedkunst o.fl.). Der kræves så tæt fagsamarbejde, at det mest oplagte vil være samme lærer i begge fag over flere år.
Materialets hensigt eller mål
Materialets mål er at belyse centrale historiske forhold, begivenheder og personer samtidig med at animere til elevaktivitet, ansvarlighed og sammenhængsforståelse. Materialet vægter konsekvent danskaktiviteter lige så højt som historieaktiviteter.
Materialet indfrier klart disse mål - spørgsmålet er, om virkeligheden på skolerne magter at indfri de meget høje ambitioner.
Medieudtryk
Selvom elevbogen signalerer dette er materialet langt fra noget traditionelt historiemateriale. Udseendet snyder - der er på alle måder nye metoder, arbejdsformer og tværfagligt fokus gemt bag det klassiske undervisningsmateriale-look.
Desuden er der konsekvent sammenkædning til skønlitterære tekster - hvilket anbefales i Fælles Mål.
Illustrationssiden i elevbogen er virkelig ringe med en uharmonisk kombination af "renskurerede" modelfotos og brunlige, kraftesløse stregtegninger.
Målgruppe
Angivet målgruppe: Bogen her henvender sig til 5.-6. klassetrin.(Serien som sådan henvender sig til 3.-7. klassetrin).
Faktisk målgruppe: 5.-6. klassetrin, men det er en klar forudsætning, at faglæreren - helst sammenfaldende i dansk og historie - er fagligt velfunderet, ambitiøs og planlægger over flere år.
Fagområde(r)
Historie og danskog i en vis grad: natur og teknik, billedkunst, sløjd, madlavning).
Materialet kræver konsekvent fagsamarbejde mellem dansk og historie.
Fælles Mål
Materialet matcher trinmålene for klassetrinnene - og dette gælder for alle bindene i serien. I øvrigt medtænkes mange af grundintentionerne i Undervisningsvejledningen for historie i Fælles Mål, f.eks. fagsamarbejde, den historiske fortælling, oplevelsesundervisning, rekonstruktioner, kronologi m.m.
Sammenligning og vurdering med andre materialer
Vikingetiden er vel det mest skamredne tema i dansk fagbogsproduktion for børn og unge. Det er en helt absurd opprioritering, som denne del af jernalderen har indtaget i de sidste 50 års historieundervisning. Imidlertid er dette materiale noget af det mest interessante og ambitiøse undervisningsmateriale om vikingetiden, der findes på dansk. Og som gennemført tværfagligt materiale om vikingetiden er det unikt.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

