Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Vores historie

"Materialevalget – nye kriterier – nye muligheder" er et udviklingsprojekt mellem Danmarks Skolebibliotekarer, Amtcentre og DBC, hvor et korps af fagligt professionelle, fagkompetente anmeldere vurderer alle typer undervisningsmidler - boglige, netbaserede og digitale.
Projektet er støttet af Udviklingspuljen.
Målet er at udvikle og publicere pædagogiske vurderinger, som sikrer, at der kan foretages et kvalificeret valg af læringsmidler til skolens undervisning.
I er meget velkomne til at sende kommentarer, således at vi undervejs kan gøre projektet bedre.

T - Å

Om

Materiale

Vores historie

”Vores historie ”
Dirección: Blanca Aguerre
Guión: Javier Garcia de León y Blanca Aguerre
Animación: Blanca Aguerre
Producción: Blanca Aguerre, Alejandra Guevara
Dansk produktion: Anne Mette W. Nielsen
Dansk animation: Nicolenka Beltrán. 
Produktionsforlaget, 2005. 
1 dvd-video + 1 lærervejledning,

Faustnr.: 2 593 594 2

ISBN:

DK5: 30.1662

Anmelder

Kim Brinkman.

Pædagogisk samlet vurdering

En perle af en film, der viser, at børn er så ens og dog så forskellige afhængigt af de muligheder, de får i tilværelsen.
Filmen er delt op i en helt fortryllede animationsfilm lavet af indianske børn. Den handler om deres liv som som daglejere, nærmere bestemt som tomatplukkere i Mexico, deres drømme for fremtiden og deres forhold til de mennesker, de arbejder for.
Resten af filmen er almindelig film, der viser både de indianske børn og de danske, som har arbejdet med filmen, og vi hører om deres drømme om fremtiden - så ens og dog så forskellige. 

Emneord om anvendelse, didaktik og metodik

Filmen lægger op til samtale om andre børns vilkår, om at fortælle historier, både sine egne og andres, om globalisering, fint illustreret ved eksemplet: "måske er den tomat du spiser plukket af indianerbørnene i Mexico." Men filmen gør mere end det det lægger også op til leg og praktisk musiske aktiviteter, herunder arbejde med film, for lur mig om børnene ikke vil prøve at lave en sådan film om deres liv, når de først har set "Vores historie"

Materialets hensigt eller mål

Materialets hensigt og mål er: "Ved at tage fat i børnenes egne livshistorier gøres temaer som globalisering og handel tilgængelige for folkeskolens yngste klasser uden at gå på kompromis med temaernes komplekse karakter." Det er lige præcis det, materialet gør på en fremragende måde, eleverne vil sidde tilbage med en masse spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for at arbejde med temaerne.

Medieudtryk

Animationsfilmen er som før nævnt aldelses fortryllende, og fortæller med sit enkle billedsprog en utrolig masse om en gruppe børn, som vi danskere ellers ikke kender ret meget til. Der er desuden på DVD´en et afsnit "bag om Vores liv" der fortæller om filmens tilblivelse

Målgruppe

Angivet målgruppe: Folkeskolens yngste klasser og SFO.
Faktisk målgruppe: Folkeskolens yngste klasser og SFO.

Fagområde(r)

Dansk, kristendom, idræt, musik og billedkunst.

Fælles Mål

Afhængigt af hvordan materialet bruges, og det kan bruges på mange måder lever det fuld ud op til de faglige trin og slutmål.

Sammenligning og vurdering med andre materialer

Det, der gør materialet unikt, er, at det formår at gøre det, som er sat som mål; nemlig at bringe komplekse temaer ned i "børnehøjde", og gøre stoffet vedkommende.