"Æblet"

I romanen oplever Kris sin værste sommerferie nogensinde. Han er unægteligt oppe mod overmagten, de store drenge, der har deres helt egen specielle opfattelse af, hvad en sommerferie skal bruges til. De mobber Kris, presser ham til at forcere klostrets have for at stjæle et æble til dem og så bryder helvede løs.

" … Jeg lander. Jorden er grøn og blød. Det her er min første tur i Himmelen.
   Jeg kigger rundt og forstår, hvorfor de kalder det Paradis. Æbletræ efter æbletræ fyldt med blomster. Verden udenfor forsvinder, og jeg ønsker bare at være her for evigt. Jeg ønskede også, min mormor skulle leve for evigt …" (side 15)

Der er altså ingen æbler, kun blomster. I tilbageblik tænker Kris på, hvad de store drenge har gjort: kaninen, der døde, cyklen, der blev stjålet …

Men så pludselig ser han et fantastisk stort og smukt æble højt oppe i et ikke særligt klatrevenligt træ. Efter megen møje og besvær - han slår rent faktisk sin hånd til blods - får han fat i det kæmpestore æble, lige inden en af nonnerne når frem. Kris når frem til plankeværket, hvor de tre rå børster titter frem og forlanger æblet, inden Kris kommer op over plankeværket og ud igen.

Men så sker der noget inde i Kris:

" … Jeg flytter æblet over i min blodige hånd og rækker den raske op mod Kims Storebror i håb om hjælp.
   "Æblet, Lille Kris. Giv mig det." Hans stemme er hvæsende som et dyrs.
   Så sker det.
   Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg ved ikke, hvorfra jeg får kræfterne. Min arm bevæger sig mod min vilje. Tilbage. Som en katapult.
   Et smil danser på mine læber. Jeg har intet at miste. Så kaster jeg." (side 33)

Æblet rammer Kim Storebror lige i højre øje og ryger mirakuløst tilbage i Kris´ hånd! Men pludselig er nonnen helt fremme ved ham, men han når at smutte væk. Hans eneste udvej er klosteret. Nu har han for alvor brug for et mirakel, og så er det han ser Ham, Jesus på korset!

" … Jeg ved ikke, om det er røgen eller udmattelsen, men jeg sværger, Jesus blinker til mig. Og æblet stråler nu. Skinner. Fylder rummet med lys. Jeg kigger derned. Der er en dør." (side 43)

Kris efterlader æblet på et bord i klosteret, det tilhører jo retteligt ikke ham, som han reflekterer, og de store bisser holder sig mærkeligt nok efterfølgende fra Kris. Sommerferien forløber fredeligt og roligt, men Kris så aldrig de store drenge spise æbler siden.

Fin historie med fine, voldsomme og meddigtende illustrationer af Peter Snejbjerg. Fra det lyse, venlige og grønne til det mørke, dystre og dramatiske. God lille, dramatisk sag!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
August 2008.