Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Alfons og supersækken

Den første historie om Alfons Åberg udkom i 1972. Siden er bøgerne i serien blevet oversat til 30 – tredive – sprog og er samlet udgivet i mere en 7,5 mio. eksemplarer, herunder mere end 4 mio. i Sverige. Unægtelig tal, der giver respekt, og som gør Gunilla Bergström til en meget efterspurgt og respekteret børnebogsforfatter.

Anmeldelser

Alfons og supersækken

”Alfons og supersækken”
Gunilla Bergström
Oversat af Kina Bodenhoff
Gyldendal, 2011
32 sider.

Om

Gunilla Bergströms 25. billedbog om Alfons hedder ”Alfons og supersækken”, og den udkommer efter en Alfons-pause på fem år.

I ”Alfons og supersækken” er Alfons blevet 7 år, og i den aktuelle bog er der fokus på fantasi og virkelighed. I en lang drøm er han konge i Alfonslandet, og der er ingen grænser for, hvad han skal klare: standse krige, forhindre katastrofer, regere… og farerne lurer overalt, men heldigvis har han sin supersæk. I sækken er der ild & vand (lommelygte og sprayflaske), guld & ædelstene (hans flotteste glaskugler), brød & våben (en kanelsnegl og knaldpulver), en rose samt andre gode sager, bl.a. kongekronen.

Noget grusomt rammer Alfonslandet: en forfærdelig tørke, der resulterer i hungersnød i den sydlige del af Alfonslandet. Folk bliver vrede og sender små grønne spejdere ud for at finde kong Alfons. Han må gøre noget. De finder kongen i den anden ende af landet, hvor alt ånder fred og idyl. Spejderne udspionerer Alfons og ser deres snit til at negle kanelsneglen, men de bliver opdaget, men kong Alfons vil gerne dele. Her skal ingen sulte, siger han til de rædselsslagne grønne spejdere, der dog ikke er mere rædselsslagne, end de hugger i sig af kanelsneglen. Kong Alfons beslutter sig til at følge de små grønne spejdere til den tørkeramte del af landet. Det viser sig, at kanelsneglen ikke kan spises op, sprayflasken laver øsende styrtregn og glaskuglerne bliver til guld & ædelstene. Det er ren magi! Til sidst tager kong Alfons rosen ud af supersækken, og rosenbladene spreder den vidunderligste duft, der bliver til musik. Alfonsfolket bliver ellevilde og synger og svæver rundt i luften – og lige i det øjeblik vågner Alfons.

Drømmen afstedkommer en snak mellem far og søn om, hvad der eksisterer, og hvad der bare er en drøm. Alfons er i hvert fald helt sikker på, at han vitterligt VAR konge i nattens drøm – og det må Alfons´ far acceptere. Basta!

Og så hører vi i øvrigt også ganske lidt om fru Åberg, Alfons´ mor, til sidst i historien:
”Far småler. Nu kommer han for resten selv i tanke om en god drøm, han drømte engang. Dengang han mødte sin elskede fru Åberg. Da var han glad. Også hele dagen … dagen efter drømmen.”

En lidt anderledes, men absolut dejlig 25. bog om Alfons, som er et fund for børnelitteraturen i Norden, ja, i verden!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juli 2011.