Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

”Alt blev forandret” og ”Sommerfugle i maven”

I undervisningsmaterialet ”Klædt på til verden” (Geografforlaget, 2009) defineres interkulturel kompetence på følgende relevante måde:
”Interkulturel kompetence handler om at møde og håndtere forskellighed på en hensigtsmæssig måde, og det handler om at kunne agere konstruktivt i uforudsigelige, ukendte situationer.”

Anmeldelser

”Alt blev forandret”
(Elevbog)
Adil Erdem
Illustrationer: Rikke Bech Averhoff
Geografforlaget, 2009
56 sider

”Alt blev forandret”
(Lærerhåndbog)
Eva Nordford
Geografforlaget, 2009
48 sider

”Sommerfugle i maven”
(Elevbog)
Adil Erdem
Illustrationer: Rikke Bech Averhoff

Det er denne definition, man følger op på med to elevbøger af Adil Erdem og tilhørende lærerhåndbøger af Eva Norford. ”Alt blev forandret” og ” Sommerfugle i maven” er titlerne, og historierne baserer sig på interviews med 10-13-årige børn, der fortæller om store og små omvæltninger i deres liv, og – ikke mindst – hvordan de håndterer dem.

I ”Alt blev forandret” fortæller Sibel, Simon og Malali samt fem andre børn om store og små omvæltninger i deres liv og omgivelser.

”Sommerfugle i maven” er baseret på interview med 8 flygtningebørn, som fortæller om deres møde med Danmark.

Lærerhåndbøgerne indeholder undervisningsforløb og kopiark med elevopgaver, som har til formål at øge elevernes interkulturelle kompetence og styrke deres danskfaglige kompetencer i relation til ”Fælles Mål 2009”.

Adil Erdem er mere end god til at formidle børnenes tanker og overvejelser, og de i alt 16 historier er lige til at gå til - og der er noget at forholde sig til. Eva Norford folder en masse fine muligheder ud i de to lærerhåndbøger.

Fornemme undervisningsmaterialer!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
September 2009.