Anerkendelse i børnehøjde

Det er der netop kommet en fin bog om. ”Anerkendelse i børnehøjde” er titlen, og den er redigeret af Berit Hertz og Frank Iversen. Bogen er inddelt ud fra fire perspektiver, der alle har den anerkendende og værdsættende vinkel:

1. Del: Det enkelte barn/unge menneske og de omgivelser, det er en del af
Berit Hertz giver et væld af gode og relevante ideer til at arbejde ud fra anerkendende vinkler. Jørgen Riber fortæller en tankevækkende historie om en dreng, Henrik, med masser af dårlige odds i rygsækken og viser med samtaleeksempler, hvordan det vitterligt lykkes at ændre Henriks adfærd i en mere positiv retning. Riber har også skrevet artiklen ”Truet på kammeratskabet”, der dokumenterer, at det kan lade sig gøre at udvikle en positiv samtalekultur i en bøvlet klasse. God læsning!

2. Del: Lærerrollen, undervisningsformer og –miljøet
Kirstine Sort Jensen, lærer på Tårs Skole i Nordjylland, skriver om at gå fra ”fejlfinding til anerkendelse”, om at gå fra negative cirkler til positive. Det drejer sig om at se over, at møde, at forstå, at acceptere, at anerkende, at respektere til ligefrem at elske og holde af. Artiklen slutter med følgende: ”… Det er ikke muligt at lave om på andre! Kun mig selv kan jeg ændre”.
I ”Underviseren som proceskonsulent” præsenteres en række relevante mødefora. Bente Lynge har skrevet artiklen ”På skattejagt i undervisningsmiljøet” og bidrager med et væld af gode ideer, der er lige til at gå til.

3. Del: Et eksempel på ”åben rådgivning” på den enkelte skole
Bogens tredje del har en glimrende artikel (af Bente Lynge), der præsenterer åben rådgivning på en skole, en funktion, der – med stort udbytte og tilfredshed – har været praktiseret igennem flere år over for børn, forældre og ansatte.

4. Del: Et eksempel på udviklingsforløb for skolen og lokalsamfundet
Den sidste artikel i bogen har titlen ”Når børn anerkender – kreativitet og anerkendelse på en skole”. Artiklen beskriver et skoleprojekt – ”Vækst Og Værdsætning” (VOV), der indeholder mange forskellige aktiviteter. Projektet indgik som et vigtigt element i et byudviklingsprojekt, hvor studerende fra Århus Universitet i to dage arbejdede med alle børnene på en landsbyskole omkring værdsættelse af det bedste fra skolen, klassen og kammeraterne. Responsen fra børnene var overvældende og positiv, og skolen stod på den anden ende i den tid, projektet kørte. Der er konkrete bud på, hvordan et værdsættende udtryk kan iscenesættes i børnehøjde samt give en perspektivering af den værdsættende samtale i en pædagogisk optik med udgangspunkt i Deweys tanker om læring og udvikling.

Det er en vægtig bog i ”rummeligheds-diskussionen”. Man kan læse, at nogen har gjort noget – og at det har virket. Og det er utrolig vigtigt at fortælle sådanne historier, men endnu vigtigere er det, at læserne selv får inspiration til at gøre noget. Her er masser af inspiration at hente til at gøre noget, for… ”Anerkendelse og værdsættelse er for mennesket, hvad solen er for planten.” (Høøørt!).