”Bibelatlas”
Bibelselskabets Forlag udsendte i december 2007 en ny og revideret udgave af ”Bibelatlas”, der udkom første gang i 1988. I den reviderede udgave af ”Bibelatlas” findes et nyt kapitel om arkæologi og en DVD med alle bogens 86 oversigts- og specialkort. Dvs. at kortene kan vises via projektor eller printes ud som transparenter.
Anmeldelser
”Bibelatlas”
John Strange
Bibelselskabets Forlag, 2007
72 sider.
Om
Om forfatteren
John Strange, født 1934. Dr. theol. 1980. Har været ansat på Københavns Universitet fra 1962-2002 i faget Bibelsk Arkæologi og Det Gamle Testamente. Dekan teologisk Fakultet 1984-91 og 1999-2002. Prorektor KU 1991-1993. Studerede ved det Hebrew University 1963-64 Jerusalem, Israel; senere 1964-67 knyttet til British School of Archaeology Jerusalem, Jordan. Har deltaget i udgravninger på Hazor (1958) under Yigael Yadin, Asdod (1963) under Moshe Dothan, Jerusalem (1964-67) under Kathleen Kenyon; Umm Qes, Jordan under Svend Holm-Nielsen. Har ledet udgravninger på Tell el-Fukhar Jordan (1990-93 og 2002). Forfatter til Bibelselskabets Bibelatlas. I dag foredragsholder og rejseleder. (Kilde: www.multivers.dk)
Bibelatlasset er opdelt i fem afsnit med hver sit tema:
• Geografi
• Historie
• Arkæologi
• Bibelhistorie
• Jerusalems topografi og historie
Bagest i atlasset findes registre med Forkortelser, Bibelsteder og Navne. Sidstnævnte er særdeles fyldigt og omfattende.
Et satellitbillede på side 8 skal man lige kigge en ekstra gang på, idet man kigger fra en nordlig retning mod syd, hvorved Middelhavet titter frem til højre i billedet. Normalt ville det med en syd-nord-orientering titte frem til venstre i billedet, men det er naturligvis en detalje. Satellitfotoet giver i øvrigt et fornemt overblik over Palæstina.
”Bibelatlas” henvender sig bredt til teologistuderende, præster og undervisere, men det kan med fordel bruges af enhver, som vil skaffe sig et kendskab til de lande, hvor de bibelske begivenheder har udspillet – udspiller – sig.
”Bibelatlas” er et glimrende instrument til undervisningen i kristendomskundskab og historie.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
December 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

