Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

"Inspiration til undervisning i Billedkunst" (CD)

I dette fine inspirationsmateriale til faget billedkunst gives et væld af ideer til undervisningsforløb inden for alle områder i faget billedkunst. Der er desuden links til billedkunstnere, kunstmuseer, kunstudstillingsbygninger, webgallerier og forhandlere af de anviste materialer.

Anmeldelser

"Inspiration til undervisning i Billedkunst"
Else Lund
Dafolo, 2008.

På CD´en kan man finde ideer og inspiration til følgende områder:
* Billedanalyse
* Billedmageri
* Billedmontering
* Collage
* Design
* Didaktik
* Farvelære
* Grafik
* IT
* Keramik
* Kunsthistorie
* Landart og installationer
* Maleri
* Masker
* Skulptur
* Tableau
* Teaterdukker
* Tegning
* Temaforløb
Alt inspirationsmateriale foreligger digitalt, og det giver mulighed for at anvende det i kombination med en interaktiv tavle både i forhold til visning, dialog med eleverne og til notatbrug. Desuden kan man selvfølgelig udnytte de mange links til internettet, hvis man har mulighed for at være online.

CD´ens målgruppe er lærerstuderende og færdiguddannede lærere, og der er også stof og ideer til tværfaglige sammenhænge, hvor æstetiske læreprocesser vægtes højt.

Else Lund, der er idékvinden til CD´en, har siden 1979 undervist i billedkunst, i perioden 1988-2007 på Den frie Lærerskole både i læreruddannelsen og i efteruddannelsesregi. Hun har også i en kort årrække været involveret i oprettelsen af og undervisning i en billedskole for børn.

Fornem og inspirerende udgivelse!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Juli 2008.