Birgitta af Vadstena – pilgrim, profet og politiker

Birgitta blev født ind i en magtfuld slægt med både en svensk og en dansk konge blandt forfædrene. I en alder af 14 år blev hun gift med den senere lagmand Ulf Gudmarsson og sammen fik de otte børn. Ulf Gudmarsson døde imidlertid i 1344, og derefter blev alting anderledes. Ægteparret havde gjort en fælles valfart til Santiago de Compostela, og det havde givet Birgitta en indsigt i den politiske situation i datidens Europa - og især i kirkens sørgelige tilstand. Hun spillede i øvrigt også en politisk rolle, bl.a. forsøgte hun at mægle mellem England og Frankrig, og hun arbejdede også på at få paven til at vende tilbage til Rom fra Avignon i Frankrig.

Hun formulerede sine tanker om centrale trosspørgsmål og det sande kristenliv. Den sidste tredjedel af sit liv - 1350-1373 - tilbragte Birgitta i Rom, og den klosterorden, som hun grundlagde - birgittinerordenen - blev pavelig godkendt i 1370 og i 1378. Hun døde i Rom i 1373 og blev gravlagt i Vadstena, og hendes datter - Katarina - blev forstanderinde for det kloster, der blev opført dér. Birgitta blev helgenkåret af pave Bonifacius 9. i 1391.

I forordet skriver Bodil Busk Sørensen bl.a.:
"Bogen er en præsentation af Birgitta i hendes tid. For at få det fulde billede af hende optræder historisk stof, visioner og legender side om side. Birgitta var optaget af den åndelige dimension i tilværelsen, men samtidig jordnær og nøgtern - Bibelens Marta og Maria i samme person…"

Derfor har det været naturligt for Bodil Busk Sørensen at præsentere den hellige Birgitta i et fortællerum med både en jordisk og en himmelsk atmosfære. Bogen er kronologisk bygget op og fremtræder i sit udstyr en kende kedelig - der mangler nogle billeder og lidt bedre oversigtskort - men det opvejes af den spændende og interessante fortælling om et passioneret menneske.

Bent Rasmussen, september 2005