Brevenes beretning

En dag besøger Kathrin sin farmor – Emma Aren – som fortælle, at hun - Katrin - er udvalgt, og at hun skal gå ned i kælderen og finde nogle breve fra ”en anden verden”, der er skrevet til hende. En opgave venter hende, og det er en opgave, som hun er den eneste, der kan løse.

Historien udspiller sig derefter i en parallelverden, som er fuld af gåder, farer, ulykker og groteske væsener med svigefulde hjerter, men også fuld af hjertelige folkefærd, magi og fortryllelse. Det drager selvfølgelig Katrin, som elsker eventyret, og som måske i sit inderste altid har vidst, at hun er speciel.

Historien ender, hvor den begyndte – i farmoderens sommerhus, men her slutter historien med garanti ikke. Katrin er ganske vist blevet klogere på mange ting, hun har gennemlevet voldsomme og dramatiske begivenheder og har erfaret, hvad det er, der gør hende og farmoderen til noget helt specielt.

Den såkaldt ”anden verden” indeholder på mange måder de samme gode og dårlige elementer som den såkaldt virkelige verden. Katrin får imidlertid ikke løst sin opgave, og det er mere end tydeligt, at romanen ”is going to be continued” – ellers må man kalde mig Mads.

Det er en interessant trend i den fantastiske litteratur, at det er barnet eller den unge, der skal løse alle samfundets problemer. Den fantastiske litteratur har en tyrkertro på, at barnet/den unge – den udvalgte – skal påtage sig den vanskelige opgave, det er at løse alverdens problemer. Det er unægtelig en voldsom og krævende opgave.

”Brevenes beretning” er absolut velskrevet, og det er absolut forsvarligt at indkøbe den, men historien er ikke særlig original. Man har ligesom hørt den før. Det er måske også lidt urimeligt at sende en historie til bedømmelse, når HELE historien af gode grunde endnu ikke er bredt helt ud.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juni 2007.