Cykelmyggen Egon slår til igen…

I 38 år har både forlæggere, forældre og børn forgæves opfordret tegneren Flemming Quist Møller til at lave en fortsættelse af "Cykelmyggen Egon" fra 1967. Nu har han så efterkommet de utallige ønsker, og han tilmed også gået i gang med at skrive manuskriptet til en tegnefilm, som han søger penge til sammen med Jannik Hastrup.
Men hvorfor lige nu?
I forlagets pressemeddelelse svarer Flemming Quist Møller:
"Pludselig opstod der et hul, hvor jeg hverken lavede musik eller tegnefilm. Og så tænkte jeg: Hvad skal jeg nu lave? Det skulle være noget, hvor jeg selv kunne bestemme alt selv og bruge hele farvepaletten. Så gav jeg mig til at tegne "Cykelmyggen Egon og Dansemyggen". Det har været en fest, og det hele er tegnet frem."

Og at det har været en fest fremgår mere end tydeligt!
 
Der er gang i Egon, der racer rundt på sin cykel. Faktisk forstyrrer han både sommerfuglen, billerne, myggene, m.fl. i æglægningen. Han undslipper også med nød og næppe den farlige trold og overvintrer heldigt nok i nissens lune hule. Så bliver det forår, og Egon må videre på sin Tour de Nature. På en varm sommerdag møder han Dagmar, der danser på et åkandeblad. Hun springer i land, og vi - og Egon - følger hende i en tegnefilmsagtig sekvens over et helt opslag. Vi lytter til Musekterne, der spille Duke Ellington, og Egon frelser Dagmar fra et edderkoppespind - og scorer selvfølgelig Dagmar. Vi når også lige igennem Det Lille Teater i Lavendelstræde, hvor vi møder Prins Pivert, Kedsomheden, Snuden og sandelig også Benny, der lige dukker op af badekarret. "Lad os træne sammen!" siger Dagmar. Det må være en moderne måde at fri på.

Der er mange andre figurer på de herlige sider med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar, og på den sidste side fortæller Flemming Quist Møller på morsom vis om dem. For eksempel om Nissen:
"Nissen er 463 år gammel, og hans nissekone er 457 år. Hun er fra et fremmed land, og de må ikke gifte sig, før det fylder 1000 år tilsammen. Sådan er reglerne desværre blevet…"

Inspirationen til "Cykelmyggen Egon" fik Quist Møller, da han blev far i 1964 og sad og tegnede med sønnen Carl på skødet. Denne gang har tegnerens tangodansende barnebarn inspireret til heltinden dansemyggen Dagmar i "Cykelmyggen Egon og Dansemyggen".

Flemming Quist Møller bruger også sin store viden om natur, når han fortæller om isfugle, hare, isbjørn og skovsnepper. Han fortæller om feen, bakketroldene - og Snuden - og om vintergæk, gul iris …

Det er en dejlig bog, hvor Flemming Quist Møller - som lovet - har brugt hele farvepaletten. Det er en sand fryd at læse-kigge denne herlige billedbog, der er så fuld af liv, lyst og overskud. Hvor bliver man glad, når sådan en udkommer!

Bent Rasmussen, oktober 2005